Trump er indkaldt til at vidne i sag mod tidligere advokat

Donald Trump sagsøgte i april sin tidligere advokat Michael Cohen for 500 millioner dollar.
Michael Cohen var personlig rådgiver og advokat for Donald Trump fra 2006 til 2018. | Foto: Eduardo Munoz
Michael Cohen var personlig rådgiver og advokat for Donald Trump fra 2006 til 2018. | Foto: Eduardo Munoz
Af Ritzau

USA’s tidligere præsident Donald Trump er blevet indkaldt til at afgive vidneudsagn som en del af en sag, hvor Trump har sagsøgt sin tidligere advokat Michael Cohen for 500 millioner dollar.

Det skriver det amerikanske medie NBC News.

Vidneforklaringen kommer til at finde sted 6. september på et retskontor i Miami i delstaten Florida.

”Jeg glæder mig til Donalds vidneudsagn under ed og til at bevise dette søgsmåls fjollede natur,” siger Michael Cohen til NBC News i en udtalelse.

I april sagsøgte Donald Trump sin tidligere advokat for 500 millioner dollar, hvilket svarer til over 3,4 milliarder dollar.

Årsagen til søgsmålet er, at Cohen ifølge Trump har brudt sin tavshedspligt og ”spredt usandheder”.

De omtalte usandheder skal blandt andet have være frembragt i Cohens bog ”Disloyal”, der udkom umiddelbart efter præsidentvalget i 2020.

Cohens advokat, Ben Brodsky, siger mandag, at indkaldelsen til at afgive vidneforklaring ”fungerer som en stævning”.

Det betyder ifølge advokaten, at Trump ikke kan undgå at afgive vidneforklaring, medmindre sagen bliver afvist.

Indgik forlig

Michael Cohen ventes at blive et kronvidne mod Trump i en anden sag, hvor Trump er tiltalt.

Det er sagen, der omhandler falsk bogføring i forbindelse betaling af tys-tys-penge til to kvinder,

I den sag har Cohen tidligere afgivet vidneforklaring for en storjury på Manhattan i New York.

Der er rejst i alt 34 anklager mod Trump i den sag. Han har erklæret sig uskyldig i alle punkter.

I juli måned indgik Cohen et forlig med Trumps ejendomsvirksomhed, Trump Organization. Den sag handlede om kontraktbrud og misligeholdelse af gæld.

I marts 2019 sagsøgte Cohen Trump Organization, der er Donald Trumps ejendomsselskab.

Han krævede 1,9 millioner dollar – svarende til cirka 12,7 millioner kroner – i advokatsalærer samt et tilsvarende beløb, som han måtte give afkald på i forbindelse med en retssag.

Retsdokumenter viser, at Trump Organization har betalt en del af udeståendet.

Cohen var personlig rådgiver og advokat for Trump fra 2006 til 2018. Han var således helt tæt på Donald Trump, da Trump tiltrådte posten som USA’s præsident i januar 2017.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

"Fra en virksomhedsbetragtning har det været en sund proces, men har også givet anledning til flere udtrædelser, end vi normalt ville se," lyder det fra Steen Rode, ledende partner hos Bech-Bruun. | Foto: Nikolai Linares

Fire partnere forlader Bech-Bruun

For abonnenter