Globalt advokathus planter flag i Indiens historisk lukkede juridiske marked

Advokatfirmaet Dentons, der har kontorer verden over, har annonceret planer om samarbejde med et indisk advokatfirma.
Det indiske advokatfirma Link Legal har blandt andet kontorer i storbyen Mumbai. | Foto: Rafiq Maqbool/AP/Ritzau Scanpix
Det indiske advokatfirma Link Legal har blandt andet kontorer i storbyen Mumbai. | Foto: Rafiq Maqbool/AP/Ritzau Scanpix

Det globale advokatfirma Dentons har fået hul igennem til det ellers lukkede indiske marked og annoncerer planer om samarbejde med det lokale advokatfirma Link Legal.

Det skriver det britiske medie The Law Gazette.

Det er tale om et ”historisk gennembrud”, beretter mediet, idet Indien anses for at være blandt de mest restriktive af større markeder for udenlandske advokater. Tal fra det britiske ministerium for international handel viste sidste år blandt andet, at næst efter jernbanegodstransport er juridiske ydelser det mest lukkede område for udenlandske leverandører i Indien.

At det nu er lykkes Dentons at indgå et samarbejde, skyldes ifølge firmaet selv dets såkaldte Swiss verein-struktur, som også DLA Piper og Baker & McKenzie er bygget op efter. Det betyder, at Dentons kan koble sig op med advokatfirmaer rundt omkring i verden, mens lokale regler respekteres, skriver The Law Gazette.

”Vi henvendte os til Dentons, fordi vi erkendte, at en kombination mellem vores firmaer ville hjælpe os med at imødekomme og overgå behovene hos vores kunder, som i stigende grad bliver globale,” fortæller Atul Sharma, ledende partner hos Link Legal til mediet.

Samarbejdet mangler endnu at blive endeligt godkendt af firmaernes partnere. Men når det sker, vil det blandt andet betyde, at Dentons Link Legal-advokater kan repræsentere klienter i Indien, mens advokater fra Dentons vil repræsentere Link Legal’s klienter ude i verden.

Globale advokatfirmaer har vokseværk i britisk forretningsben

Et svækket pund skaber problemer for britiske advokatfirmaer i USA

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også