Plesner og Bech-Bruun på hver sin side i milliardhandel

Den britiske fitnesskæde Puregym har slået kløerne i Fitness World efter en proces, hvor parterne er blevet rådgivet af to af landets største advokatfirmaer Bech-Bruun og Plesner.
Parterne vil ikke oplyse købsprisen, men ifølge Børsen har briterne lagt 3,1 mia. kr. for den danske fitnesskæde, som har været ejet af Lego-pengetanken Kirkbi og kapitalfonden FSN Capital.
Plesner har bistået sælgerne i forbindelse med transaktionen, mens Bech-Bruun har ydet juridisk rådgivning til køberen Puregym, som er den største fitnesskæde i Storbritannien med over én million medlemmer.
Det oplyser advokatfirmaerne i to særskilte meddelelser.
Fitness World er Danmarks største fitnesskæde med 230 træningscentre og mere end 600.000 medlemmer. Virksomheden blev grundlagt i 2005. Senere er først FSN Capital og senere Kirkbi kommet med i ejerkredsen. Fitness World har ud over Danmark centre i Polen og Schweiz.
Handlen ventes færdiggjort i begyndelsen af næste år. Sammen vil de få omkring 500 træningscentre fordelt over flere markeder i Europa, fremgår det af en pressemeddelelse fra Puregym.
Accura rådgiver Goldman Sachs i handel med Gefion
Relaterede artikler:
Spies solgt med de største advokathuse på sidelinjen
For abonnenter
Accura rådgiver Goldman Sachs i handel med Gefion
For abonnenter