Flere tunge stillinger er allerede blevet besat i den nye National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). Nu arbejder cheferne på at få resten af organisationen på plads op til, at den helt nye efterforskningsenhed skal slå dørene op efter nytår.

En række centrale specialenheder i politi- og anklagemyndighed bliver fusioneret under ét tag. Og det bliver en "markant styrkelse" af efterforskningen af den organiserede økonomiske kriminalitet.

Sådan lyder det fra tidligere fungerende chef for bagmandspolitiet Per Fiig, der netop er tiltrådt som chefanklager – og dermed er en del af NSK's øverste ledelse.

"Det første skridt er, at vi samler de enheder, hvor der sidder specialiserede politi- og anklagefaglige kompetencer i dag."

"Det bliver en organiseringsøvelse her i 2021 og i 2022, mens vi stadig skal holde dampen oppe på efterforskningerne og straffesagerne. Så kommer vi forhåbentligt til at se nogle effekter af det senere," siger Per Fiig til AdvokatWatch.

National enhed for Særlig Kriminalitet, som det nye navn lyder, er både blevet kaldt et "flagskib" i dansk politi og er blevet præsenteret som justitsminister Nick Hækkerups (S) drøm om en dansk pendant til FBI – det amerikanske forbundspoliti.

Vil høste frugterne i 2023

Enheden bliver opbygget ledelsesmæssigt som en politikreds med egen anklagemyndighed og får tilført omkring 750-800 årsværk fordelt i københavnsområdet og Aarhus.

Der ligger ifølge Per Fiig et stort implementeringsarbejde i så stor en organisationsændring. Selv om den nye enhed slår dørene op ved årsskiftet, vil der derfor gå længere tid, før man kan høste frugterne af ændringerne, pointerer han.

Oprettelsen af enheden er et resultat af politiforliget, der blev indgået af et bredt politisk flertal i december 2020. Flerårsaftalen løber i perioden 2021-2023.

"Jeg tror, at der i flerårsaftalen er en almen forventning om, at den nye struktur først vil være på plads, og at vi vil kunne begynde at se nogle effekter ved udløbet af den periode, der går fra 2021-2023," siger Per Fiig.

I de kommende år skal "meget" forskellige arbejdsområder, forskellige blikke på kompleks kriminalitet og efterforskning af forskellige typer forenes.

"Der er en række ting, der skal overvejes omkring en række kulturelle og organisatoriske forskelle, der gerne skal forenes for at forløse det i én samlet synergi," siger chefanklageren, der sammenligner arbejdet med enhver anden virksomhedssammenlægning.

"Der skal både etableres nogle faglige fællesskaber og en fælles kultur i enheden. Det er nogle af de ting, vi kommer til at arbejde med at få gjort," siger han.

Desuden skal NSK i løbet af 2023 overtage en række af de komplekse sager, som i dag behandles af politikredsene.

"På den måde vil sagerne i NSK gradvist vokse – og det er også tanken, at NSK skal blive større i løbet af de næste par år," siger han med henvisning til, at der vil blive uddannet flere politifolk fra politiskolen.

Så i takt med, at NSK vokser, vil man også kunne se flere straffesager?

"Ja. Det er også tanken, når vi slår de her specialiserede kompetencer sammen, at vi gerne skulle kunne styrke evnen til at løse de mest komplekse sager."

Det er planen, at politiets og anklagemyndighedens kompetencer inden for organiseret kriminalitet og økonomisk kriminalitet skal kunne bruges på tværs i den nye organisation –  hvilket skal være med til at styrke efterforskningen.

"Efterforskning af organiseret kriminalitet sker ofte på den måde, at politiet følger med i kriminaliteten, mens det foregår. Fremover skal vi også gerne kunne opklare sager om organiseret, økonomisk kriminalitet, mens det sker – ved brug af de efterforskningsværktøjer, man også bruger på anden organiseret kriminalitet," forklarer Fiig.

Han tilføjer, at det eksempelvis kan handle om at aflytte telefoner, mens kriminaliteten sker.

"Søik er mere vant til at arbejde på en måde, hvor man får en anmeldelse om et afsluttet handlingsforløb. Det kan være en virksomhed, der er gået konkurs, og så prøver man som en historiker at rekonstruere, hvad der er sket tidligere."

"En helt unik enhed at være med i den øverste ledelse i"

Per Fiig var tidligere fungerende chef for Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (Søik), også kendt som bagmandspolitiet. Han blev dog afløst af en permanent chef, da Jens-Christian Bülow tog over i august.

Ifølge Justitsministeriet fandt man i mellemtiden ikke nogen permanent chef for Søik, fordi tidligere Søik-chef Morten Niels Jakobsen blev fritaget fra tjeneste, mens der var tale om organisatoriske ændringer i politiet.

Havde du den stilling i udsigt?

"Det var i hvert fald en stilling, jeg gerne ville have, fordi det er en rigtig spændende stilling, hvor man stadig er tæt på efterforskningen, som jeg har været ude i Søik, og jeg synes, det er motiverende at følge den del af sagsbehandlingen i den samlede straffesagskæde."

"Det er spændende at være med til at opbygge en ny slagkraftig enhed og at kunne få lov at arbejde med de mest komplekse sager om økonomisk og organiseret kriminalitet. Det er en helt unik enhed at være med i den øverste ledelse i," siger han om sin nye rolle.

Tidligere chef for bagmandspolitiet får toppost i ny national efterforskningsenhed

Ny national efterforskningsenhed får jurist i front