Der bliver lyttet i retssalene, når Retslægerådet, der er landets højeste lægefaglige instans på retsområdet, taler.

Men rådets praksis, når det giver supplerende svar i straffesager, er blevet kritiseret, og den bliver nu ændret.

Det fremgår af et nyhedsbrev fra Justitsministeriet.

Retslægerådet kommer blandt andet med udtalelser og vurderinger om enkeltpersoner i straffesager. Eksempelvis har rådet givet et skøn i en sag, hvor et forældrepar blev straffet med halvandet års fængsel for at lade deres døtre omskære.

Der har været rejst tvivl om, hvorvidt pigerne overhovedet var omskåret. Rådet har vurderet, at det var de.

Den samme konklusion kom rådet frem til, efter at der var fremkommet nye lægelige oplysninger - de bestod i, at en ledende overlæge efter en ny undersøgelse af pigerne vurderede, at der ingen tegn på omskæring var.

I den sag, som blandt andet er omtalt i DR-podcasten ”Det levende bevis”, mødte det offentlig kritik for, at det var de samme folk i Retslægerådet, som skulle vurdere spørgsmålet første og anden gang.

De skulle altså vurdere, om de selv havde taget fejl i første omgang.

Den praksis er blevet lavet om, efter at der er kommet en ændring af bekendtgørelse om forretningsorden for Retslægerådet.

Ændringen gør det klart, at formanden for Retslægerådet kan udpege flere medlemmer eller sagkyndige til at behandle en sag, når rådet bliver bedt om at komme med supplerende udtalelser på baggrund af nye lægelige oplysninger i en straffesag, og hvor rådet tidligere har udtalt sig om netop de spørgsmål.

Det gælder for somatiske straffesager, der altså omhandler noget kropsligt i modsætning til noget psykiatrisk.

Fremover vil der i de tilfælde blive udpeget en eller flere ekstra medlemmer eller sagkyndige til at bistå med det supplerende svar. Det sker dog som udgangspunkt kun, hvis det samtidig bliver vurderet, at det er nødvendigt med ekstra folk for at styrke rådets udtalelse.

Bekendtgørelsen er trådt i kraft 15. maj, men den nye praksis har været anvendt af Retslægerådet siden årsskiftet. Det fremgår af Civilstyrelsens hjemmeside.

Retslægerådet blev oprettet i 1909 og giver farmaceutiske og lægevidenskabelige skøn til offentlige myndigheder i sager om enkeltpersoners retsforhold.

Rådet har ikke kompetence til at træffe afgørelser, men udtalelser fra rådet i forbindelse med retssager spiller en rolle.

Retslægerådet består af 12 læger, der har psykiatriske eller somatiske specialer. De er faste medlemmer. Derudover er der beskikket sagkyndige læger med forskellige specialer. I øjeblikket er cirka 250 tilknyttet.

Når Retslægerådet bliver stillet spørgsmål, udpeger formanden tre medlemmer eller sagkyndige til at komme med en vurdering. De vælges ud fra, hvilke spørgsmål der er stillet, og hvad sagen handler om.

Det er også formanden, der udpeger medlemmer eller sagkyndige, når rådet bliver bedt om at komme med supplerende svar på baggrund af nye oplysninger. Her har praksis været, at det var de samme, der svarede på de nye spørgsmål.

I sagen, hvor forældreparret blev dømt for at få deres døtre omskåret, har deres advokat, Mads Pramming, oplyste, at han vil have sagen for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.