Bunkerne med straffesager hos de danske domstole bliver ved med at vokse. Og det tager længere og længere tid for almindelige borgere at få afgjort diverse mellemværender ad rettens vej.

Torsdag har Domstolsstyrelsen offentliggjort Danmarks Domstoles årsrapport for 2023, som viser, at selv om domstolene afslutter flere sager, så vokser bunkerne. For der kommer endnu flere sager ind, end der bliver afsluttet.

Udviklingen er ikke ny. Og på Christiansborg er politikerne allerede i gang med at behandle et lovforslag, som skal gøre noget ved sagsbehandlingstiderne.

En del af prisen er tab af retssikkerhed, indrømmede Preben Bang Henriksen fra regeringspartiet Venstre tidligere på ugen fra Folketingets talerstol, da lovforslaget gennemgik den såkaldte førstebehandling. Han blev udfordret af De Konservatives Mai Mercado.

”Jeg vil bare høre, om Venstre er enig i, at det til syvende og sidst er et tab af retssikkerhed for borgeren, og om man er ærlig omkring det,” lød spørgsmålet fra Mercado.

”Ja, det er jeg enig i. For hver evig eneste ændring her kan man sige og forsvare synspunktet om, at det er et tab af retssikkerhed,” lød svaret fra Bang Henriksen, som tilføjede.

”Jeg kan bare sige, at retssikkerheden tabes i langt, langt højere grad, hvis vi ikke gør noget. For så er vi derhenne, hvor det, at man ikke får behandlet sin sag, er det samme, som at man får nægtet sin sag. Men teoretisk set har fru Mai Mercado ret.”

Domstolenes årsrapport viser på straffesagsområdet, at antallet af uafsluttede sager ved byretterne fra udgangen af 2022 til udgangen er 2023 er vokset med cirka fem tusind sager til cirka 37.500 i alt.

Juridiske tvister borgerne imellem – de såkaldte civile sager – verserer i gennemsnit 13 måneder ved byretterne. Ankes de til landsretten, ryger der i gennemsnit 10 måneder oveni.

Helt galt går det for de såkaldte civile førsteinstanssager – altså søgsmål, som på grund af deres kompleksitet eller principielle karakter indledes ved en af landsretterne. 37 måneder – altså mere end tre år – er sagsbehandlingstiden i gennemsnit.

Sidste år udkom det såkaldte Rørdamudvalg med tidligere højesteretspræsident Thomas Rørdam som formand med en række forslag til, hvordan sagsbehandlingstiden kan bankes ned.

Regeringens lovforslag bygger på udvalgets forslag og rummer en lang række ændringer af den nuværende lovgivning. Blandt andet skal reglerne for, hvornår der skal medvirke lægdommere - altså almindelige borgere uden juridisk baggrund - laves om.

Med de nuværende regler skal der medvirke lægdommere i sager, hvor fængselsstraf er på tale – bortset fra i tilståelsessager.

Regeringen vil indføre, at lægdommere kun skal medvirke, når der er tale om en strafpåstand på mere end 30 dages fængsel. Det har blandt andet mødt kritik hos Advokatrådet.

”Dette er efter Advokatrådets opfattelse ligeledes betænkeligt, da risikoen for urigtige domfældelser forøges,” lyder det i et høringssvar fra Advokatrådet til lovforslaget.

Behandlingen af lovforslaget fortsætter den kommende tid i Folketinget. Det ventes at træde i kraft 15. juni.