Sanjay Shahs højre hånd anker ikke fængselsdom

Anthony Mark Patterson, der tilstod medvirken til milliardbedrageri med udbytteskat, anker ikke fængselsdom. 
Sagen mod Sanjay Shah blev indledt i denne uge, hvor han er tiltalt for bedrageri for ni milliarder kroner og forsøg på bedrageri for 553 millioner kroner. Patterson, som arbejdede for Shah i dennes selskab, Solo Capital, tilstod at have medvirket til det meste af det. | Foto: Liselotte Sabroe
Sagen mod Sanjay Shah blev indledt i denne uge, hvor han er tiltalt for bedrageri for ni milliarder kroner og forsøg på bedrageri for 553 millioner kroner. Patterson, som arbejdede for Shah i dennes selskab, Solo Capital, tilstod at have medvirket til det meste af det. | Foto: Liselotte Sabroe
Ritzau

Anthony Mark Patterson, der 1. marts blev idømt otte års fængsel efter at tilstået medvirken til bedrageri med udbytteskat for 8,4 milliarder kroner, modtager dommen.

Det fortæller hans forsvarsadvokat Martin Simonsen til Ritzau.

I forbindelse med dommen udbad Patterson, der tilstod at have bistået Sanjay Shah med bedrageri, sig betænkningstid i forhold til en eventuel anke af fængselsdommen.

Martin Simonsen oplyser, at anklagemyndigheden heller ikke har anket.

Patterson var tidligere tiltalt sammen med Sanjay Shah, der menes at være hovedmanden bag det omfattende svindelnummer, den danske statskasse blev udsat for.

Patterson skulle have siddet på anklagebænken sammen med Shah, men valgte at ville gå til bekendelse. Han fik derfor sin sag afgjort separat for nylig.

Det er derfor kun Sanjay Shah, der er under tiltale i den retssag, der blev taget hul på mandag i Retten i Glostrup.

Shah er tiltalt for bedrageri for ni milliarder kroner og forsøg på bedrageri for 553 millioner kroner.

Patterson, som arbejdede for Shah i dennes selskab, Solo Capital, tilstod at have medvirket til det meste af det.

Dommen på otte års fængsel er en tangering af den næstlængste fængselsstraf, der nogensinde er blevet uddelt i Danmark for økonomisk kriminalitet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

"Fra en virksomhedsbetragtning har det været en sund proces, men har også givet anledning til flere udtrædelser, end vi normalt ville se," lyder det fra Steen Rode, ledende partner hos Bech-Bruun. | Foto: Nikolai Linares

Fire partnere forlader Bech-Bruun

For abonnenter