Landets øverste anklager har besluttet at indsamle oplysninger om de langvarige varetægtsfængslinger, som har været under kritik fra flere sider.

På den måde vil Rigsadvokaten forsøge at afdække årsagerne til, at folk kommer til at sidde frihedsberøvet i månedsvis uden at være dømt.

Generelt har antallet af varetægtsfængslinger været faldende over en årrække, oplyser vicestatsadvokat Iren Mirmojtahedi Hagen.

Men samtidig er den gennemsnitlige længde af varetægtsfængslingerne steget.

”Det kan skyldes en række faktorer. For at blive klogere på baggrunden for varigheden af varetægtsfænglingsforløb har vi iværksat en dataindsamling på området, som vil løbe i 2024,” skriver hun i en udtalelse til Ritzau.

Jævnligt omtaler medier konsekvensen af langvarige ophold bag tremmer. Senest i dokumentaren ”De Mistænkte” på DR.

Det er domstolene, der afgør, om der er grundlag for at varetægtsfængsle de mænd og kvinder, som politiet har sigtet.

Men kun et signal fra Højesteret kan ændre kursen ved landsretterne og i byretterne, har advokat Anders Schønnemann Olesen skrevet i et opslag på LinkedIn.

Derfor opfordrer han til, at hans forsvarerkolleger forsøger at få bragt egnede sager helt til tops i retssystemet. Det kan ske, hvis Procesbevillingsnævnet giver tilladelse.

Hos Rigsadvokaten hæfter vicestatsadvokat Iren Mirmojtahedi Hagen sig ved, at dommere løbende kontrollerer, om betingelserne for fængsling er til stede.

”Der er i sagens natur tale om et alvorligt indgreb, når en person, der endnu ikke er fundet skyldig, fængsles,” fastslår hun.

”Anklagemyndigheden skal altid foretage en grundig vurdering af, om der er grundlag for at begære en sigtet varetægtsfængslet. Det gælder også, når vi løbende tager stilling til, om der er grundlag for at forlænge fængslingen,” skriver hun.

For nylig kritiserede juraprofessor Lasse Lund Madsen i en kronik i Politiken dommerne for bare at nikke til anklagernes ønsker.

Han har tidligere været både anklager og konstitueret dommer. Hans erfaring er, at domstolene er ”for løse i koderne over for politiet og anklagemyndigheden”, når det gælder fængsling med henvisning til politiets efterforskning.

I Danmark sidder varetægtsfængslede i meget længere tid end i Norge og Sverige. I gennemsnit varede de danske fængslinger i 4,9 måneder i 2021. I nabolandene var det markant anderledes – henholdsvis 3,4 og 2,5 måneder.

Hvorfor der er den klare forskel, ønskede justitsminister Peter Hummelgaard (S) sidste sommer at få opklaret. I ministeriet oplyser man til Ritzau, at ”det forventes, at der vil blive fulgt op på arbejdet i første halvår 2024”.