Dommer fængsler Sanjay Shah i sag om udbytteskat

Den 53-årige britiske statsborger sendes tilbage til Vestre Fængsel efter retsmøde i Glostrup.
Shah er afbilledet midt i billedet. Hans britiske advokat, Chris Waters, er til højre for ham. Hans danske advokat, Kåre Pihlmann, sidder til venstre for ham. | Foto: Retstegning Jesper Andkjær
Shah er afbilledet midt i billedet. Hans britiske advokat, Chris Waters, er til højre for ham. Hans danske advokat, Kåre Pihlmann, sidder til venstre for ham. | Foto: Retstegning Jesper Andkjær
AF RITZAU

Den britiske finansmand Sanjay Shah er torsdag blevet kørt tilbage til Vestre Fængsel i København efter et retsmøde, hvor han blev varetægtsfængslet til 3. januar.

Der er en begrundet mistanke om, at han har bedraget den danske statskasse, fastslår en dommer i Retten i Glostrup.

Den 53-årige mand er tiltalt for at have svindlet de offentlige kasser for mere end ni milliarder kroner og for at have forsøgt at bedrage sig til yderligere over en milliard kroner.

Kendelsen er afsagt et døgns tid efter Shahs ankomst onsdag til København. Han er blevet udleveret af De Forenede Arabiske Emirater.

Frihedsberøvelsen begrunder dommeren med, at der er grund til at tro, at Shah vil stikke af fra den kommende straffesag.

På forhånd kender dommeren til sagen. Hun har nemlig tidligere vurderet, at mistanken er begrundet. Tilbage i marts 2021 bestemte hun, at Sanjay Shah skulle varetægtsfængsles. På det tidspunkt var han dog ikke på dansk jord.

Nægter sig skyldig

Kendelsen følger kravet fra anklagemyndigheden. Derimod havde den ene af Shahs forsvarere bedt om løsladelse. Hans indlæg var dog ret kortfattet. Her præciserede han i øvrigt, at Sanjay Shah nægter sig skyldig, og at han var i god tro.

Shah fik chancen for at sige noget til dommeren, inden hun trak sig tilbage for at overveje sagen.

No, thank you,” lød det. Tidligere afviste han også at besvare spørgsmål.

Klædt i en blå striktrøje og hvide løstsiddende bukser sad han og lyttede til anklagernes præsentation af politiets efterforskning.

Shah nægter sig skyldig. Ifølge planen skal straffesagen mod ham og en tidligere medarbejder i Solo Capital, Anthony Mark Patterson, indledes 8. januar.

Men forsvarerne kræver mere tid til at forberede sig. Derfor vil de bede om udsættelse.

Imidlertid varsler specialanklager Marie Tullin i retsmødet en protest, hvis ønsket går på en større forsinkelse.

”Vi ser intet grundlag for en udsættelse af længere varighed,” siger hun.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

"Fra en virksomhedsbetragtning har det været en sund proces, men har også givet anledning til flere udtrædelser, end vi normalt ville se," lyder det fra Steen Rode, ledende partner hos Bech-Bruun. | Foto: Nikolai Linares

Fire partnere forlader Bech-Bruun

For abonnenter