Mand dømt for overfald er flygtet fra Retten i Svendborg

Fyns Politi leder onsdag efter en mand, der er flygtet fra byretten i forbindelse med en retssag.
Ifølge TV 2 Fyn flygtede manden i en pause, mens dommerne voterede i sagen | Foto: Peter Hove Olesen
Ifølge TV 2 Fyn flygtede manden i en pause, mens dommerne voterede i sagen | Foto: Peter Hove Olesen
Af Ritzau

En mand er onsdag flygtet fra Retten i Svendborg, hvor han var tiltalt i en sag, der blandt andet omhandler et overfald.

Det skriver TV 2 Fyn.

Manden blev onsdag dømt i sagen, han var tiltalt i. Men han var ikke til stede, da det skete.

Ifølge TV 2 Fyn var manden flygtet i en pause, mens dommerne voterede i sagen. Tidligere onsdag havde han i retssagen – ifølge TV 2 Fyn – truet den forurettede i sagen.

På det sociale medie X bekræfter Fyns Politi, at der onsdag er sket en flugt fra Retten i Svendborg, og at man leder efter en 44-årig mand. 

Han beskrives som værende 170 centimeter høj, spinkel, halvskaldet og iført sort joggingdragt med røde striber på ærmer og ben. Han bærer desuden briller.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

"Fra en virksomhedsbetragtning har det været en sund proces, men har også givet anledning til flere udtrædelser, end vi normalt ville se," lyder det fra Steen Rode, ledende partner hos Bech-Bruun. | Foto: Nikolai Linares

Fire partnere forlader Bech-Bruun

For abonnenter