Finansloven kridter banen op til svære forhandlinger om domstolenes fremtid

Regeringen præsenterer torsdag sit udspil til en finanslov, og her er der penge til domstolene. Men om en uge tages der hul på forhandlinger, hvor omstridte idéer til effektiviseringer stadig spøger. 
Finansminister Nicolai Wammen (S) tog onsdag imod regeringens bud på en kommende finanslov. Torsdag over middag præsenterer han den sammen med økonomiminister Jakob Ellemann-Jensen (V) og kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M). | Foto: Liselotte Sabroe
Finansminister Nicolai Wammen (S) tog onsdag imod regeringens bud på en kommende finanslov. Torsdag over middag præsenterer han den sammen med økonomiminister Jakob Ellemann-Jensen (V) og kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M). | Foto: Liselotte Sabroe

Når finansminister Nicolai Wammen (S) torsdag over middag fremlægger SVM-regeringens bud på en finanslov, vil et milliardbeløb øremærket til landets domstole også være at finde blandt de i alt 3852 sider. 

Det lyder på ”historiske” 1,8 mia. kr. over de næste fire år – til stor begejstring for både advokater og dommere, der øjner nye tider for det hårdt trængte retssystem. 

Men det økonomiske løft betyder ikke, at de politiske drøftelser om domstolenes fremtid stopper her.

For om mindre end en uge, onsdag 6. september, sætter justitsminister Peter Hummelgaard (S) og partiernes retsordførere sig ved forhandlingsbordet i Justitsministeriet. Det er her, en ny flerårsaftale for domstolene – kursen for de næste fire år – skal fastlægges. 

Indholdet for møderækken, der strækker sig hen over efteråret, deler sig ifølge AdvokatWatchs oplysninger groft optegnet i to dele. 

Flerårsaftalen skal således til dels fastlægge, hvordan pengene på finansloven mere konkret skal udmøntes hos domstolene, mens den i et andet spor også skal binde sløjfe på spørgsmålene om mulige effektiviseringer i retssystemet.

Her er de til tider omstridte forslag fra det såkaldte Rørdam-udvalg blandt emnerne, der skal vendes og drejes.

Med til forhandlingerne er blandt andre Preben Bang Henriksen, retsordfører for regeringspartiet Venstre. 

”De forslag (effektiviseringsforslag, red.) skal forhandles her i løbet af efteråret, og dem må vi altså ikke glemme, for ellers frygter jeg, at vi kan komme til at stå i samme situation om nogle år,” siger han til AdvokatWatch. 

Svære forhandlinger

Pengene på finansloven ligger mere eller mindre fast og vil forventeligt begynde at flyde mod domstolene fra årsskiftet. 

De beløb, som eventuelle effektiviseringer vil kunne frisætte, skal derfor lægges oveni de allerede bebudede 1,8 mia. kr. 

I puljen af emner, der skal diskuteres af justitsminister Peter Hummelgaard (S) og ordførerne, er blandt andet de mange idéer, som Rørdam-udvalget med tidligere højesteretspræsident Thomas Rørdam i spidsen drøftede hen over foråret. 

Det gælder eksempelvis kontroversielle forslag såsom at begrænse ankemuligheder i civil- og straffesager, eller at fjerne omkostningsgodtgørelsen i skattesager, som især advokater og for eksempel erhvervsorganisationer har advaret imod.

Derudover har udvalget blandt andet foreslået strafrabat for at få flere tilståelsessager.

Selv har udvalgsformand Thomas Rørdam tidligere vurderet overfor AdvokatWatch, at forslagene ”vil kunne medføre besparelser i størrelsesordenen 50 mio. kr. om året”. 

Foruden forslagene fra Rørdam-udvalget tager Preben Bang Henriksen også et katalog på i alt 25 bud på effektiviseringer af retsplejen, som han præsenterede tidligere på året, med til forhandlingerne.

Det gælder blandt andet, at færre sager skal køre som nævningesager, en øget brug af videoretsmøder, og at der skal oprettes specialdomstole med fokus på for eksempel sager om økonomisk kriminalitet. Emner, som også har været drøftet Rørdam-udvalget.

”Domstolene skal forvente, at der bliver tale om en række effektiviseringer af domstole-processen,” siger Preben Bang Henriksen. 

Pas på retssikkerheden

Peter Hummelgaard har tidligere meldt ud, at ambitionen er at have flerårsaftalen færdigforhandlet, så den er klar med virkning fra 1. januar 2024 – hvor de friske penge begynder at strømme. 

Særligt spørgsmålet om effektiviseringer har givet og giver fortsat anledning til panderynker blandt dommere og advokater. 

Advokatrådets formand, Martin Lavesen, mener som udgangspunkt ikke, at pengetilførslen på finansloven betyder, at man ikke skal se på effektiviseringer. 

”Der er gjort rigtig gode tanker i Rørdam-udvalget. Der er også gjort nogen, som vi ikke er enige i, men det betyder ikke, at man ikke skal kigge på mulige effektiverisinger.” 

Hos Danske Advokater lyder det fra formand Jesper Rothe: 

”Det ville være ærgerligt, hvis man fra Christiansborg ødelægger de gode takter i regeringens udspil ved at forringe retssikkerheden, som nogle af forslagene utvivlsomt vil gøre,” udtaler han i en meddelelse på brancheorganisationens hjemmeside. 

Regeringen præsenter finanslovsudspillet på et pressemøde i Finansministeriet torsdag kl. 12:30. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

"Fra en virksomhedsbetragtning har det været en sund proces, men har også givet anledning til flere udtrædelser, end vi normalt ville se," lyder det fra Steen Rode, ledende partner hos Bech-Bruun. | Foto: Nikolai Linares

Fire partnere forlader Bech-Bruun

For abonnenter