Studie: Lange ventelister ved domstolene fører til mere kriminalitet

Et nyt studie fra Rockwool Fondens Forskningsenhed har kortlagt sammenhængen mellem sagsbehandlingstiden hos domstolene og ny kriminalitet.
På den femårige periode viser studiet, at der ikke var flere, som blev dømt for ny kriminalitet. Men de, der blev dømt for ny kriminalitet, blev dømt for mere, når sagsbehandlingstiden steg med fire måneder. | Foto: Philip Davali/Philip Davali, Ekstra Bladet
På den femårige periode viser studiet, at der ikke var flere, som blev dømt for ny kriminalitet. Men de, der blev dømt for ny kriminalitet, blev dømt for mere, når sagsbehandlingstiden steg med fire måneder. | Foto: Philip Davali/Philip Davali, Ekstra Bladet
AF RITZAU

Længere sagsbehandlingstider ved domstolene skaber mere kriminalitet. 

Det viser et nyt studie, skriver Jyllands-Posten.

Studiet kommer fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, som har undersøgt, hvad forsinkelser ved domstolene betyder for ny kriminalitet. 

Studiet bygger på data fra 160.710 sigtelser på tværs af kriminalitet i straffeloven fra 2005 til 2008. 

Dermed overlapper den året med den store politi- og domstolsreform i 2007, som medførte længere sagsbehandlingstider på grund af administrative udfordringer.

Lars Højsgaard Andersen, der er forskningsprofessor ved Rockwool Fondens Forskningsenhed, understreger at det dermed er lykkes at undersøge konsekvensen af længere sagsbehandlingstider ”uden at det blev forstyrret af øvrige faktorer”, skriver Jyllands-Posten.

På den femårige periode viser studiet, at der ikke var flere, som blev dømt for ny kriminalitet. Men de, der blev dømt for ny kriminalitet, blev dømt for mere, når sagsbehandlingstiden steg med fire måneder.

”Et grundlæggende princip er, at borgere står lige for loven, men det gør de jo ikke, når deres sagsbehandlingstid er forskellig og alene påvirkes af det tidspunkt, deres sag skal igennem retssystemet,” siger Lars Højsgaard Andersen til Jyllands-Posten.

I januar adresserede justitsminister Peter Hummelgaard (S) også de seneste års udvikling med ”stigende sagsbunker og sagsbehandlingstider” ved landets domstole. 

Til Ritzau kaldte han udviklingen for ”dybt bekymrende”. 

”Der har gennem de seneste år været tilført domstolene flere midler for at dæmme op for de stigende sagsbehandlingstider,” sagde ministeren i januar og tilføjede:

”Det har været helt nødvendigt, men desværre kan det konstateres, at det ikke har været tilstrækkeligt til at vende udviklingen,” siger han.

Her påpegede han, at han så frem til at lave en ny flerårsaftale om domstolenes økonomi fra 2024 og frem. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

"Fra en virksomhedsbetragtning har det været en sund proces, men har også givet anledning til flere udtrædelser, end vi normalt ville se," lyder det fra Steen Rode, ledende partner hos Bech-Bruun. | Foto: Nikolai Linares

Fire partnere forlader Bech-Bruun

For abonnenter