Mand idømt betinget fængsel for trusler mod retter

En truende e-mail sendt til Østre Landsret med krav om, at en bestemt sag blev droppet, har kostet en 65-årig mand 20 dages betinget fængsel.
Østre Landsret modtog den truende email i august 2022. Nu er der faldet dom i sagen. | Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Østre Landsret modtog den truende email i august 2022. Nu er der faldet dom i sagen. | Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Kort før midnat 21. august 2022 modtog Østre Landsret en e-mail med krav om, at en bestemt sag skulle droppes. Skete det ikke, ville domstolene få konsekvenserne at føle, lød det ifølge Sjællandske Nyheder

Nu har den 65-årige mand, der sendte mailen, selv mærket konsekvensen af at overtræde straffelovens paragraf 266 om at fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller velfærd. 

20 dages betinget fængsel og betaling af sagens omkostninger lyder dommen på, da den 65-årige ikke tidligere er blevet straffet for personfarlig kriminalitet, skriver mediet.

I mailen stod der blandt andet, at ”såfremt den sag bliver fuldført, bliver Østre Landsret som deltager i sagen, på lige vilkår med Retten i Helsingør, erklæret non grata med dertil hørende konsekvens, som er fire dage til at rydde bygningen, og al personale har forladt landområdet nationen Danmark.”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

"Fra en virksomhedsbetragtning har det været en sund proces, men har også givet anledning til flere udtrædelser, end vi normalt ville se," lyder det fra Steen Rode, ledende partner hos Bech-Bruun. | Foto: Nikolai Linares

Fire partnere forlader Bech-Bruun

For abonnenter