Var det en voldtægt eller var det samtykkende sex?

Ny forskning skal for første gang undersøge sprogbrugen i voldtægtssager i det danske retssystem.

”Sprogbrugen er i mange tilfælde det vigtigste redskab, som dommerne har til at finde ud af, om de skal fælde dom eller vælge frifindelse i en sag,” siger sprogforsker og lektor på Roskilde Universitet Sune Sønderberg Mortensen.

Mere præcist er det de såkaldte sager om kontaktvoldtægter, som sprogforskeren er gået i gang med at finkæmme sprogligt.

Ved en kontaktvoldtægt, kender den tiltalte og forurettede typisk hinanden på forhånd. De er enige om, at der har fundet et samleje sted. Uenigheden består i, om der var samtykke eller ej.

”I mange af disse sager er der ikke afgørende beviser af objektiv art. Derfor bliver det, der afgør sagen, hvem der kan lave den mest overbevisende fortælling om, hvorvidt der var samtykke eller ikke var samtykke.

”Det handler om, hvordan man overbeviser, og det gør man med sprog,” siger Sune Sønderberg Mortensen.

Det er endnu for tidligt at konkludere noget generelt på baggrund af de indledende studier. Men sprogforskeren peger på, at både anklagere og forsvarere brugere markante sproglige greb i deres udlægning af sagerne.

”Anklageren vil altid omtale hændelsen som en voldtægt og et overgreb, mens forsvareren vil bruge andre ord som sex, samleje og flirt,” siger han.

I USA og Storbritannien har forskere tidligere undersøgt sprogbrugen i sager om voldtægt.

Forskningen viser, at de forurettede i sagerne ofte har ubehagelige oplevelser med retssystemet, fortæller Sune Sønderberg Mortensen.

”De møder overgrebet en gang til, fordi de bliver nødt til at udpensle, hvad der er sket. En forsvarsadvokat spørger kritisk og har interesse i få forurettede til at fremstå som en,” der selv var skyld i situationen.

”Vi vil i en dansk kontekst også gerne undersøge, hvordan problemet konkret ser ud sprogligt der. Men vi er også interesserede i at se på, hvordan man taler til den tiltalte.”

”Den tiltalte bliver også via sproget knyttet til bestemte sociale kategorier, egenskaber og forestillinger.”