De trængte danske domstole har i årevis haft blikket rettet stift mod efteråret 2022, hvor en ny flerårsaftale for domstolenes økonomi efter planen skal forhandles på plads.

For domstolene er det den klart vigtigste dagsorden i år, hvis man spørger Dommerforeningens formand, Mikael Sjöberg, der ser en god aftale som nødvendig for at komme voksende sagsbunker og lange ventetetider til livs.

Så vigtig, at han på baggrund af dystre økonomiske prognoser og udsigten til et folketingsvalg til efteråret, nu åbner for at udskyde forhandlingerne med et år.

”Hvis det bliver et magert resultat, fordi økonomien nu går den gale vej, så vil jeg hellere have, at man laver en etårsaftale med perspektiv i og så kigger på det igen, når der er kommet lidt mere ro på. Vi lever i en enormt turbulent tid lige nu,” siger Mikael Sjöberg til AdvokatWatch.

”Så at vi i stedet siger, at nu sætter vi penge af til en etårsperiode, og så går vi i gang i 2023 med at forhandle godt og grundigt, hvad vi så skal gøre de næste fire år,” forklarer han.

Det er kombinationen af de to ting – et folketingsvalg midt i det, Mikael Sjöberg beskriver som usikre økonomiske tider – der får ham til at frygte, at en flerårsaftale om domstolenes økonomi vil drukne i mængden af politiske slagsmål.

”Det der med at sætte sig ned og diskutere flerårsforlig for domstolene er måske ikke lige det, man gør. Jeg kunne forestille mig, at det ville kræve lidt mere ro på bagsmækken,” siger dommerformanden.

Dommerformand er ”realist”

Mikael Sjöberg ser selvfølgelig allerhelst, at der til efteråret lander en ny flerårsaftale for domstolenes økonomi, der løber fire år frem og lever op til de ønsker, som domstolene har.

Men han er også ”realist” og kan se et folketingsvalg nærme sig i horisonten. De Radikale har således oven på Minkkommissionens beretning meldt ud, at støttepartiet vil vælte regeringen, hvis den ikke udskriver valg senest inden Folketingets åbning 4. oktober.

”Det ved vi jo næsten. Så vi ved, hvad efteråret går med, og det er så imens, der skal forhandles om domstolens økonomi,” lyder det fra Sjöberg.

Den etårsaftale, han i stedet åbner for, skal dog ikke blot være en videreførelse af den nuværende aftales økonomiske ramme, men derimod sikre ressourcer et år frem og skabe grundlag for, at en ny og bedre flerårig aftale så kan forhandles næste år.

”Det værste scenarie, jeg kan forestille mig, er, at man bare viderefører fra den flerårsaftale, vi kører på nu,” siger dommerformanden.

En EU-rapport har netop bekræftet et billede af et dansk retssystem, der er i bund på ressourcer. Danmark er således det land i EU, der bruger næstfærest penge på domstolene i forhold til BNP, mens Danmark også har næstfærest dommere pr. indbygger.

Brug for millionløft

Den opsigtsvækkende udmelding kommer, efter Dommerforeningen, retspræsidenter og Domstolsstyrelsen har sendt deres ønskeseddel til Justitsministeriet og den nye justitsminister Mattias Tesfaye (S) forud for efterårets forhandlinger. Her har man gjort det klart, at det er nødvendigt med et betydeligt ressourceløft.

De beder helt konkret om godt og vel 400 mio. kr. oveni de 1,8 mia. kr., der årligt sendes i retning af domstolene med den nuværende aftale, fremgår det af et notat sendt til Justitsministeriet.

Den ene halvdel af ekstrabeløbet er nødvendigt for at ”holde niveauet”, som i forvejen er under kritik, mens den anden halvdel er nødvendig for at forbedre sagsbehandlingstiderne, forklarer Mikael Sjöberg, der ikke har et konkret antal friske hænder på ønskelisten.

Men der er brug for både flere dommere, dommerfuldmægtige og kontorfunktionærer, lyder det.

Hvis du skal kigge indad, arbejder I så effektivt nok, som det er i dag – altså kunne I gøre mere som dommere for at afhjælpe situationen?

”Overordnet vil jeg sige ja, der bliver arbejdet effektivt. Vi har gennem de sidste ti år, hvor jeg har været med i spillet, været med til masser af lovændringer, undersøgelser og så videre, hvor der er kigget på effektiviteten.”

”Selvfølgelig kan der hentes mere, men der kan ikke hentes noget, der svarer til de store summer, vi har brug for,” siger Sjöberg.

Svæver i uvished

Flerårsaftalen for domstolenes økonomi forhandles normalt på plads uden om Folketingets partier, hvor aftalen fastlægges administrativt mellem Justitsministeriet, Finansministeriet og Domstolsstyrelsen.

Så vidt Mikael Sjöberg er bekendt, er drøftelserne så småt gået i gang. Han er dog ikke selv inde over forhandlingerne, og han ved derfor ikke, hvordan man for eksempel har modtaget dommernes ønskeseddel.

”Hvis vi ikke kan få det, og det ser lidt sort ud på baggrund af det politiske bagtæppe lige nu, så vil jeg godt have en etårsaftale,” slår han fast.

Står det til både Dommerforeningen og et flertal af Folketingets partier bør den kommende flerårsaftale forhandles på plads politisk, og justitsminister Mattias Tesfaye har da også lagt op til politiske forhandlinger om domstolenes økonomi.

Det svæver dog i uvished, hvorvidt ministeren rent faktisk har indkaldt partierne til forhandlinger. Det kan Justitsministeriet stadig ikke svare på trods gentagne henvendelser fra AdvokatWatch over den seneste måneds tid.

Heller ikke oven på udmeldingen fra Dommerforeningens formand kan ministeriet komme med en status på forhandlingerne. Ministeriet oplyser desuden, at det ikke har nogen kommentarer til idéen om at udskyde forhandlingerne.

AdvokatWatch har også henvendt sig til Finansministeriet, som henviser til Justitsministeriet. Det samme gør Domstolsstyrelsen, der udtaler i et skriftligt svar, at man ”forstår bekymringerne”.

EU-rapporter bekræfter: Danmarks retssystem er i bund på ressourcer

Tesfaye lægger op til politiske forhandlinger om domstolenes økonomi

Theresa May og domstolenes økonomi fyldte ved Advokaternes Fagfest

Partier kalder på politiske forhandlinger om domstolenes pressede økonomi

Partier i nyt opråb: Vil have flere ressourcer til overbebyrdede domstole