Byret ramt af lange ventetider som følge af corona og dommermangel

Ventetiden for at få en straffesag for Retten i Horsens er steget med over tre måneder på et år. Situationen er ekstrem, mener retspræsident.
Præsident ved Retten i Horsens, Trine Poulsen, kalder situationen ekstrem over for JP Horsens. | Foto: Ernst van Norde
Præsident ved Retten i Horsens, Trine Poulsen, kalder situationen ekstrem over for JP Horsens. | Foto: Ernst van Norde

Lige nu er i Retten i Horsens dommeres kalendere fuldt bookede halvandet år ud i fremtiden, fortæller retspræsident Trine Poulsen til JP Horsens.

Således er ventetiden på retssager steget markant fra 2020 til 2021 i Retten i Horsens, der nu er den byret med næstlængst ventetid på sager med domsmænd næst efter byretten i Aarhus.

Ser man på den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for nævningesager er den steget fra 7,6 måneder i 2020 til 8,4 måneder i 2021, lyder det.

Trine Poulsen, der kalder situationen ekstrem, peger blandt andet på coronasituationen, komplekse sager og mangel på erfarne dommere som baggrunden for de lange sagsbehandlingstider.

"En stor gruppe dommere i Danmark er gået på pension de seneste år. Det har skabt en dommermangel. Vi kan godt få dommerfuldmægtige, men det tager tre år, inden de er færdiguddannede dommere," siger retspræsidenten til JP Horsens.

Vestre Landsret får ny præsident

Retten i Glostrup får ny præsident  

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også