Dommere: Nyt fokus vil gå ud over sager om indbrud og vanvidskørsel

Som et led i politiaftalen vil regeringen sende flere sager om personfarlig kriminalitet frem i køen. Nu advarer dommere om, at det vil nedprioritere andre sager.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
AF JYLLANDS-POSTEN FORMIDLET AF RITZAU

Med skærpede straffe og hundredvis af konfiskerede biler har vanvidsbilisterne været et højt prioriteret punkt på den politiske dagsorden, men sager mod vanvidsbilister kan ryge bag i bunken, når domstolene fremover skal placere sager i kalenderen. Sådan lyder bekymringen fra både dommere og Vestre Landsret, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten lørdag.

Baggrunden skal findes i den politiaftale, som et bredt politisk flertal stemte igennem i december. Dengang blev det besluttet at indføre målsætninger for sagsbehandlingstiderne i sager om "personfarlig kriminalitet" – en ny og bredere kategori, som skal erstatte de nuværende VVV-målsætninger.

I dag bliver de såkaldte VVV-sager (vold, voldtægt og våben) særligt prioriteret, hvilket betyder, der er fastsat politiske mål for sagsbehandlingstiden. En voldssag må f.eks. maksimalt have en sagsbehandlingstid på 37 dage fra sagen modtages i retten til domsafsigelse.

I slutningen af august kom regeringen med et nyt udkast til et lovforslag som en konsekvens af politiaftalen, hvor hovedoverskriften egentligt handlede om at få minimeret den strafrabat, der gives til kriminelle, når deres sager trækker ud, men der blev også sat ord på den personfarlige kriminalitet, der fremover også skal have en særlig høj prioritet.

Og det er netop den liste, som nu får dommere til at advare om, at andre kriminalitetstyper som konsekvens må nednedprioriteres i kalenderen.

"Uden en betydelig ressourcetilførsel kommer sager om eksempelvis vanvidskørsel, indbrud, dokumentfalsk, hvidvask og andre økonomiske forbrydelser derfor yderligere tilbage i køen," fremgår det således i et høringssvar fra Dommerforeningen.

Samme eksempler nævnes i et høringssvar fra Vestre Landsret.
Og ifølge formanden for Dommerforeningen, Mikael Sjöberg, er sagen ganske enkel.

"Vi har kun den tid og de ressourcer, vi har, og når en lang række nye sagstyper skal sættes frem i køen, vil det uvægerligt gå ud over andre sager," siger han.

(Denne aritkel er videreformidlet af Ritzaus Bureau på vegne af Jyllands-Posten)

Partier i nyt opråb: Vil have flere ressourcer til overbebyrdede domstole

Forsvarsadvokater opruster med profiler fra den anden side af bordet 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også