Nu begynder kampen om erstatninger i Danske Bank

I dag afholdes der forberedende retsmøde i en sag anlagt mod Danske Banks tidligere topchef Thomas Borgen.
Thomas Borgen, tidligere topchef i Danske Bank. | Foto: Martin Lehmann/Politiken
Thomas Borgen, tidligere topchef i Danske Bank. | Foto: Martin Lehmann/Politiken
Af MarketWire

Hundredvis af store investorer og mindre aktionærer kræver erstatning fra Danske Bank og bankens tidligere topchef Thomas Borgen for den kollapsede aktiekurs under hvidvasksagen.

Det skriver Berlingske.

Alle udspringer de af Danske Banks omfattende hvidvasksag, som nu på fjerde år fortsat kaster skygger over landets største bank.

Torsdag sparkes rækken af civile erstatningssager i gang, når der afholdes forberedende retsmøde i en sag, der er anlagt mod Danske Banks tidligere topchef Thomas Borgen.

Netop denne sag har på det seneste taget en dramatisk udvikling med udskiftning af dommeren og forkert udfyldte dokumenter.

Retsmødet torsdag er første skridt i domstolenes videre arbejde med at træffe afgørelse om, hvorvidt nordmanden skal betale erstatning i et gigantisk søgsmål, der er anlagt mod ham personligt af 76 store investorer.

Sideløbende med de civile sager er strafferetlige efterforskninger fortsat i gang i flere lande, hvor banken risikerer store bøder.

Samlet kan sagerne forløbe i årevis, og udfaldet er fortsat ukendt. Finanstilsynet har påbudt banken at sætte 10 mia. kr. til side til at dække øgede udgifter til compliance, tab af omdømme og eventuelle bøder.

Selv har banken lovet at donere de 1,5 mia. kr., banken tjente på de mistænkelige kunder i filialen i Estland, til samfundsgavnlige formål.

Udeblivelsesdom i stort søgsmål overrasker: "Det er ikke noget, jeg har oplevet før"

Ombrust dommer fjernet fra retssag mod tidligere Danske Bank-topchef 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også