Rigsretssag afbrydes uden forklaring – genoptages tirsdag

Mandag var tredje dag i rigsretssagen mod Inger Støjberg. Den er dog afbrudt uden begrundelse.
Eigtveds Pakhus i København lægger hus til rigsretssagen mod Inger Støjberg. | Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Eigtveds Pakhus i København lægger hus til rigsretssagen mod Inger Støjberg. | Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Rigsretssagen mod Inger Støjberg er mandag stoppet uden begrundelse.

Sagen skulle være fortsat klokken 13.15 efter frokostpause, men det er blevet meddelt tilhørerne, at den stoppes for i dag.

Den genoptages tirsdag klokken ni, oplyses det.

Sagens hovedperson, Inger Støjberg, fortæller efter aflysningen, at hun ikke ved noget om begrundelsen.

"Der må være en rigtig god grund til at afbryde en rigsretssag. Den beslutning tager vi til efterretning."

"Jeg har bare fået at vide, at den er afbrudt for i dag, og at den genoptages i morgen," siger hun.

Rigsrettens presseperson har ingen kommentarer til, hvorfor sagen ikke blev genoptaget efter frokost.

Efter frokost skulle anklagerne havde færdiggjort deres beretning. Tirsdag var det så forsvarernes tur.

Mandag eftermiddag skulle der også være fremført argumenter for, at Inger Støjberg kunne indkalde islamkritikeren Ayaan Hirsi Ali som vidne.

Hun er en kendt debattør og islamkritiker, som tidligere har udtrykt sin opbakning til Inger Støjberg.

Anklagerne ønsker Ayaan Hirsi Ali afvist som vidne. Om hun ender med at blive det, bliver først afgjort senere.

Mandag var tredje dag i Rigsretten. Der er i alt 36 retsmøder i kalenderen. Dommen ventes at falde før jul.

Sagen tager sin begyndelse i februar 2016, hvor Inger Støjberg var udlændinge- og integrationsminister.

Hun udsendte her en pressemeddelelse, hvor hun meddelte, at hun havde bedt Udlændingestyrelsen om straks at sætte en stopper for, at mindreårige i asylsystemet kunne bo med en ægtefælle eller samlever.

Ifølge anklageren "iværksatte og fastholdt" Støjberg en ulovlig instruks om at adskille mindreårige asylansøgere fra voksne ægtefæller.

Sagen og de mange dokumenter, der viser mails og notater i Udlændingestyrelsen og ministeriet om sagen, har også været gransket af Instrukskommissionen i 2020.

Inger Støjberg smilede som en, der lige havde smidt en joker

Fem advokater spiller helt centrale roller i historisk rigsretssag

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også