Straffesager vælter ind hos domstolene – ventetider bliver længere

En simpel voldssag afgøres 20 måneder efter modtagelse i Retten i Glostrup. Styrelse ser stigende sagspres.
Retten i Glostrup skal helt frem til marts 2022, før der er plads i kalenderen til såvel straffesager som civile sager. | Foto: Stine Tidsvilde
Retten i Glostrup skal helt frem til marts 2022, før der er plads i kalenderen til såvel straffesager som civile sager. | Foto: Stine Tidsvilde
AF RITZAU

Ventetiderne bliver generelt længere ved domstolene, fordi det strømmer ind med straffesager.

Det er meldingen fra Domstolsstyrelsen som reaktion på, at en af landets største domstole, Retten i Glostrup, i mange tilfælde ikke er i stand til at træffe afgørelse inden for rimelig tid.

For tiden må byretten på den københavnske vestegn helt frem til marts 2022, før der er plads i kalenderen til såvel straffesager som civile sager.

Dette tidsperspektiv gælder civile sager, der varer én dag, og de mange straffesager, som af forskellige årsager ikke skal foran i køen.

Mandag fortalte advokat Peter Trudsø om en konkret voldssag. Retten modtog anklageskriftet i april i år. Men sagen kan først afgøres i december 2021 – altså en ventetid på cirka 20 måneder.

Sagen vil vare en halv dag, og to vidner skal afgive forklaring om, hvad der skete ved en episode i december sidste år.

Dommer Christina Breinstrup fra Glostrup har slået fast, at borgere har krav på at få deres sag behandlet indenfor rimelig tid.

"I mange sager kan vi desværre ikke leve op til det krav," konstaterer hun.

I Københavns Vestegns Politi ønsker chefanklager Jens Henrik Jacobsen ikke at svare på spørgsmål om situationen.

I Domstolsstyrelsen oplyser direktør Kristian Hertz, at der generelt er udfordringer i retssystemet, og at man er opmærksom på "de beklagelige konsekvenser" for borgerne.

"Vi har de senere år oplevet et stigende sagspres, ikke mindst i antallet af modtagne straffesager, og det har medført stigende sagsbehandlingstider generelt – selv om retterne faktisk har øget produktiviteten," siger han i en skriftlig udtalelse.

I realiteten er det et politisk spørgsmål, hvor længe folk skal vente på en dom.

"Domstolsstyrelsen er løbende i dialog med Justitsministeriet om retternes sagsmængde og ressourcer. Det er i sidste ende en politisk beslutning, hvilke ressourcer der stilles til rådighed for domstolene," skriver direktør Kristian Hertz i en mail.

Folketingets retsudvalg fik forleden besked om, at domstolene er "udfordret af en markant stigning i antallet af modtagne straffesager". I 2019 og i 2018 var stigningen på 15 procent i forhold til 2017.

Der er ikke udsigt til bedre tider. I 2021 vil der ikke ske et fald i de gennemsnitlige sagsbehandlingstider, lyder prognosen, som kan læses i et svar til retsudvalget.

Den seneste statistik viser i øvrigt, at domstolene fortsat modtager flere straffesager, end de kan nå at afgøre. I årets første tre kvartaler kom der 151.000 sager ind ad dørene rundt om i landet. Retterne nåede at afgøre 143.000 sager.

Stor byret er i knæ – en simpel voldssag afgøres efter to år

Dansk Folkeparti smækker 50 ekstra dommere på bordet i politiforhandlinger

Advokater frygter flaskehals: Domstole bliver grusvej for enden af sekssporet motorvej

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også