To revisorer fra Deloitte får bøder for deres arbejde med OW Bunker

Revisornævnet har idømt to revisorer fra Deloitte bøder for i alt 200.000 kr. for deres arbejde med OW Bunkers regnskaber i 2013. Bunkerselskabet gik konkurs i november 2014.
OW Bunker havde hovedsæde i Nørresundby ved Aalborg. Oliehandelskoncernen gik konkurs i november 2014. | Foto: Thomas Emil Sørensen/ERH
OW Bunker havde hovedsæde i Nørresundby ved Aalborg. Oliehandelskoncernen gik konkurs i november 2014. | Foto: Thomas Emil Sørensen/ERH

To revisorer fra Deloitte har fået bøder på 100.000 kr. hver for deres arbejde med OW Bunkers regnskaber året inden, at det børsnoterede selskab pludseligt gik konkurs i november 2014.

Erhvervsstyrelsen og konkursboet efter OW Bunker har klaget over revisorerne, som man mener burde have gjort bedre opmærksom på, at det nordjyske bunkerselskab baserede sin forretningsmodel på spekulation i olieprisen.

Revisornævnet har nu tildelt to revisorer bøder på i alt 200.000 kr., skriver Børsen på baggrund af en meddelelse fra Deloitte.

“Vi er meget tilfredse med, at Revisornævnet afviser den del af kritikken, der går på, om OW Bunkers koncernregnskab for 2013 var korrekt,” udtaler nordisk direktør i Deloitte Anders Dons i meddelelsen.

Kurator Søren Halling-Overgaard, som har anlagt sagerne mod Deloitte ved Revisornævnet, siger til Børsen, at han ikke betragter afgørelserne som en frifindelse.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie ShippingWatch.)

Domstol afviser erstatningskrav i OW Bunker-sag 

Hårdt opgør om ansvaret i OW Bunker: Deloitte beskyldes for at tilbagedatere dokumenter

Deloitte efter erstatningskrav på 2,2 mia. kr.: "Ikke vores skyld, at OW Bunker gik ned" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også