Det halter gevaldigt med diversiteten i Advokatsamfundets organer, og det skal der nu gøres noget ved, mener det strukturudvalg, der netop har afleveret en række anbefalinger.

Anbefalingerne har primært det sigte at få flere advokater til at engagere sig i det kollegiale arbejde, men strukturudvalget mener også, der skal være et øget fokus på diversitet.

”Sat lidt på spidsen har Advokatsamfundets organer historisk været en klub primært for hvide, mandlige partnere over 50 år, og det afholder i sig selv nogle fra at engagere sig i det kollegiale arbejde,” siger Rasmus Thingholm, formand for Djøf Advokat og medlem af strukturudvalget, til AdvokatWatch.

I Advokatnævnet er samtlige ni advokatmedlemmer mænd, mens der blandt de 15 medlemmer i Advokatrådet blot er tre kvinder.

I udvalgene under Advokatrådet viser en hurtig optælling, at mænd sidder på knap tre ud af fire pladser.

Det er ikke kun i forhold til køn, Advokatsamfundet ligger skævt i vandet. Man skal også lede meget længe blandt medlemmerne af diverse organer for at finde et navn, der ikke klinger ærkedansk.

Dermed afspejler advokaternes organisation branchen, der er præget af manglende diversitet – især i toppen. Mere end fire ud af fem ejerpartnere i landets ti største advokatfirmaer er således mand, viste AdvokatWatchs årlige optælling af ejerkredse i januar. 

Konkret anbefaler strukturudvalget, at ”Advokatrådet overvejer, hvordan de underliggende kønsmæssige strukturer i advokatstanden har indflydelse på den kønsmæssige sammensætning af de kollegiale organer med henblik på at fremme en repræsentativ kønsmæssig fordeling i alle Advokatsamfundets organer.”

Udvalget vil derfor have formuleret en principerklæring, som skal ”forpligte Advokatsamfundet til at arbejde for, at Advokatrådet, Advokatnævnet, Advokatrådets udvalg og Advokatrådets kontaktpersoner får en sammensætning, som er repræsentativ for advokatstanden baseret på blandt andet faglige interesseområder, type af tilknytning til advokathvervet, køn, etnicitet og alder.”

Strukturudvalget anbefaler desuden, at Advokatrådet beretter om, hvilke konkrete indsatser Advokatsamfundet har iværksat for at understøtte og fremme diversitet.

Bør gå ”forrest og sætte et godt eksempel”

Det er ifølge Rasmus Thingholm ”vigtigt, at Advokatsamfundet som repræsentant for den samlede advokatstand går forrest og sætter et godt eksempel ved at sikre en god og bred repræsentation.”

”Vi får eksempelvis flere og flere kvinder i branchen, ligesom vi ser flere jurastuderende og unge advokater med anden etnisk baggrund end dansk, og det er vigtigt, at de også kan spejle sig i Advokatsamfundets organer og føle sig repræsenterede,” siger han.

Ved at gå forrest kan Advokatsamfundet ”være med til at påvirke advokatfirmaerne til også at blive mere ambitiøse på deres egne diversitetsdagsordenener, for det er virkelig noget, som medarbejderne efterspørger i stigende grad.”

Der er ingen anbefalinger om kvoter eller konkrete måltal – er det ambitiøst nok?

”Nej, jeg synes ikke, at anbefalingerne er ambitiøse nok, og jeg havde gerne set, at strukturudvalget var gået længere,” siger Rasmus Thingholm og tilføjer:

”Når det er sagt, er jeg glad for, at strukturudvalget og Advokatrådet kan se det vigtige og nødvendige i at sikre en mere bred repræsentation. Derfor er anbefalingerne et godt første skridt på vejen, og så må vi evaluere på det om tre eller fem år og se, om man kan blive enige om nye og mere ambitiøse initiativer.”

Uenighed i udvalget

Strukturudvalgets rapport viser, at udvalgets medlemmer langt fra var enige om, hvor langt udvalget skulle gå i sine anbefalinger.

For eksempel fremgår det, at muligheden for at indføre kønskvoter i Advokatrådet og Advokatnævnet var oppe at vende.

”På trods af enighed i udvalget om at fremme kønsdiversitet er udvalget af den opfattelse, at det er meget svært at indføre kønskvoter i demokratisk valgte organer,” lyder det i rapporten.

Rasmus Thingholm mener heller ikke, at kvoter er den rette vej, men han havde gerne set, at der blev indført en pligt for Advokatsamfundets sekretariat til at sikre, at der ved valg til Advokatsamfundets organer opstilles minimum 40 pct. af hvert biologisk køn.

Det er en model, Djøf også bruger i forbindelse med fagforeningens valg, og modellen blev ifølge Rasmus Thingholm støttet af Jane Frederikke Land, der sad med i strukturudvalget som repræsentant for Advokatsamfundets kredsbestyrelser, og advokat hos biotekselskabet AGC Biologics Carsten Hornecker, der var udpeget til udvalget af Danske Virksomhedsjurister.

Der var dog ikke flertal for idéen, da der var ”en vis bekymring i udvalget for denne model.”

”Idet der kun undtagelsesvist opstilles mere end én kandidat til en post, hvorfor det kan frygtes, at nogle kandidater ikke vil opstille af lyst til at blive valgt, men udelukkende for at sikre, at forpligtelsen opfyldes,” står der i strukturudvalgets rapport.

”Strukturudvalget finder det endvidere betænkeligt at pålægge nogen en pligt, når valgene i Advokatsamfundet udelukkende er baseret på en frivillig indsats,” lyder det videre.

Rådsformand ”sådan set helt enig med Djøf Advokat”

Udvalgsmedlemmerne var dog enige om, at Advokatsamfundet skal og kan gøre mere for at tiltrække kvindelige kandidater til valgene, og strukturudvalget ”ser gerne, at der er en kønsfordeling i Advokatrådet og Advokatnævnet, der så vidt muligt afspejler kønssammensætningen i den samlede advokatstand, som pt. udgøres af cirka 40 pct. kvinder og 60 pct. mænd.”

Advokatrådet har tilsluttet sig strukturudvalgets anbefalinger, og planen er derfor, at de skal vedtages på et ekstraordinært advokatmøde 27. juni.

Rådets formand Martin Lavesen slår fast, at ”der er ingen tvivl om, at vi ønsker en repræsentation i vores forskellige kollegiale organer, der afspejler advokatstanden.”

”Så vi er sådan set helt enige med Djøf Advokat i, at målet er, at vi får mere diversitet og en bedre kønsbalance i de kollegiale organer, men vi har dog fastholdt et fokus på at sikre geografisk repræsentation,” udtaler Martin Lavesen, der selv har siddet med i strukturudvalget, i et mailsvar.

”Når vi har fravalgt et mere drastisk skridt som kvoter i forhold til kønsbalance, så skyldes det, at der grundlæggende er tale om demokratiske kredsvalg til rådet og nævnet, hvor alle kan stille op. Dem, der ønsker at stille op, skal have lov til det. Så vælger advokaterne derefter på demokratisk vis inden for kredsen, hvem de vil repræsenteres af,” udtaler han og tilføjer:

”Det, mener vi, er den rigtige model, men hvor vi samtidig vil arbejde aktivt for en større diversitet – på flere fronter – blandt de kandidater, der opstiller og siden vælges, så vi opnår en balanceret sammensætning af vores kollegiale organer.”

Strukturudvalget har, som AdvokatWatch tidligere har skrevet, blandt andet anbefalet at nedlægge kredsbestyrelsen, ligesom udvalget vil have indført et såkaldt dekorumkrav for at kunne sidde i nævnet og rådet.

”Diversitetstiltaget får ikke effekt alene, men sammen med de andre anbefalinger som eksempelvis dekorumkrav og digitale afstemninger vil det åbne op for, at flere forhåbentlig vil have lyst til og mulighed for at tage del i det kollegiale arbejde – om det så gælder ansatte advokater, virksomhedsadvokater, kvinder eller advokater med en anden etnisk, kulturel eller social baggrund,” siger Rasmus Thingholm.

Hvis advokaterne giver grønt lys til anbefalingerne ved det ekstraordinære advokatmøde i juni, skal Justitsministeriet til sidst godkende ændringerne, der efter planen kan træde i kraft 1. januar 2025.