Advokatfirmaer bugserer slæbebådsselskab ind på børsen

De første børshandler med den nye Svitzer-aktie skete til kurs 200.
Slæbebådsrederiet Svitzer er verdens største. | Foto: Emilie Toldam Futtrup
Slæbebådsrederiet Svitzer er verdens største. | Foto: Emilie Toldam Futtrup
Af Marketwire og Steffen Moses

Tirsdag er første noteringsdag som selvstændigt selskab for det tidligere Mærsk-ejede slæbebådsselskab Svitzer.

Gorrissen Federspiel og Plesner har, som AdvokatWatch tidligere har skrevet, rådgivet i forbindelse med børsnoteringen 

Gorrissen Federspiel har sammen med det internationale advokatfirma Davis Polk & Wardwell rådgivet Mærsk og Svitzer Group, mens Plesner sammen med London-firmaet Millbank har været juridisk rådgiver for de involverede banker, som ifølge prospektet tæller Danske Bank, BNP Paribas, Nordea, Citigroup, HSBC og SEB.

Svitzer-aktierne blev efter knap fem minutter på børsen handlet i 220 kr. De første handler skete til 200 kr. 

Mærsk-aktierne faldt på samme tid 300 kr. eller eller godt 3 pct. til 10.275 kr. Men da man får to Svitser aktie for hver Mærsk-aktie, stiger Mærsk aktierne reelt. 

Aktionærerne i Mærsk godkendte på Mærsks generalforsamling i sidste uge, at Svitzer blev udskilt som et selvstændigt selskab og børsnoteret. 

Slæbebådsfirmaet har i mere end 40 år været en del af Mærsk-koncernen. 

Mærsks aktionærer har fået tildelt aktier i Svitzer Group. For hver aktie på nominelt 1000 kr. har aktionærerne modtaget to aktier på nominelt 10 kr. i Svitzer. 

Svitzer opererer i 37 lande og i 140 havne og er den største internationale operatør af slæbebåde i et marked, der er præget af mange, mindre spillere. 

I den seneste handelsopdatering fastholdt selskabet forventningerne til 2024 om en omsætningsvækst på 3,5-5,0 pct. i faste valutaer og et justeret driftsresultat, EBITDA, på 1,7-1,8 mia. kr. eksklusive omkostninger til børsnoteringen og separationen fra Mærsk-koncernen. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

"Fra en virksomhedsbetragtning har det været en sund proces, men har også givet anledning til flere udtrædelser, end vi normalt ville se," lyder det fra Steen Rode, ledende partner hos Bech-Bruun. | Foto: Nikolai Linares

Fire partnere forlader Bech-Bruun

For abonnenter