Landets største advokatfirma Poul Schmith/Kammeradvokaten har i snit omsat for omkring 130 mio. kr. på insolvensområdet over de seneste fem år, oplyser ledende partner Jens Bødtcher-Hansen over for Børsen.

Dermed går topchefen i rette med blandt andre Venstres retsordfører Preben Bang Henriksen, der har gættet på, at den hemmeligholdte omsætning ligger på ”et meget stort trecifret millionbeløb”, hvilket ifølge Jens Bødtcher-Hansen er ”helt misvisende.”

“På konkursområdet florerer der – ovenikøbet på politisk niveau – tal, som vi på ingen måde kan nikke genkendende til, og som er meget langt fra virkelighedens verden,” siger han til Børsen.

Han oplyser samtidig, at advokatfirmaet i 2023 indkasserede 37,7 mio. kr. på salg til statens selskaber.

Kammeradvokatens konkurrenter hos Bech-Bruun, Gorrissen Federspiel, Kromann Reumert, Plesner og Horten ønsker ifølge Børsen ikke at oplyse advokatfirmaernes omsætning på insolvensområdet og i forhold til statslige selskaber.

Den nyfundne åbenhed om omsætningen på insolvensområdet skal ses i lyset af, at der i øjeblikket bliver udkæmpet en hård lobbykrig mellem Kammeradvokaten og advokatfirmaets store konkurrenter, fordi et politisk arbejde om kammeradvokatordningen er på trapperne.

Regeringen ønsker således mere konkurrence om statens advokatopgaver og er på vej med et udvalg, der skal se på området. 

Den politiske aktivitet har trukket fronterne op i debatten, og det har blandt andet haft den konsekvens, at Kammeradvokaten har smækket med døren og meldt sig ud af Danske Advokater. 

Skjult omsætning

Kammeradvokatens omsætning via kammeradvokataftalen er fordoblet over ti år til 682,3 mio. kr. sidste år, men advokatfirmaets indtægter på insolvensområdet indgår ikke i opgørelsen og er derfor ikke tilgængelige for offentligheden.

Det skyldes, at Kammeradvokatens insolvensforretning med partner Boris Frederiksen i front, ikke er hængt op på kammeradvokataftalen. I stedet lander opgaverne hos advokatfirmaet via Gældsstyrelsen, der i princippet frit kan vælge at benytte andre advokater. 

Det sker bare alt for sjældent, lyder kritikken fra blandt andet Danske Advokater, der netop i et høringssvar har udpenslet, hvad brancheforeningen mener, der er galt med systemet, hvor styrelsen benytter sig af et kuratorpanel. 

Panelet blev etableret i 2019 for blandt andet at give flere advokater mulighed for at komme til fadet i sager, hvor det offentlige indgiver konkursbegæring.

Det offentliges konkurskage er dog smurt alt for tyndt ud på for mange deltagere, mens de mest appetitlige bidder går til Poul Schmith/Kammeradvokaten, mener brancheorganisationen.

Der er omkring 400 advokater i panelet. Opgaverne går som udgangspunkt på tur blandt deltagerne i de forskellige retskredse, men flere medlemmer har tidligere givet udtryk for, at udbyttet er begrænset.

Flere konkurrenter har også kritiseret, at de store – og antageligt mere indbringende – sager er forbeholdt Kammeradvokaten. 

I perioden fra maj 2019 til april 2020 havde Gældsstyrelsen ifølge Konkurrencestyrelsens rapport om konkurrencen i advokatbranchen, der udkom i januar 2021, 50 såkaldt komplicerede konkurssager, som alle gik til statens foretrukne advokat.

Gældsstyrelsen har oplyst til AdvokatWatch, at den ikke længere laver en opdeling mellem komplicerede og ukomplicerede konkursboer. 

I 2022 var Gældsstyrelsen konkursrekvirent i 1297 sager. I 300 sager blev en advokat fra Kammeradvokaten indstillet som kurator. Det svarer til 23 pct. af sagerne. I 2019, 2020 og 2021 hed andelen henholdsvis 23 pct., 15 pct. og 20 pct., har styrelsen tidligere oplyst.