Moalem-partner: Marked for børshandler er "en smule svagt for tiden"

2024 har indtil videre budt på blot to transaktioner i form af aktiesalg, skriver Insidebusiness.
Biotekselskabet Zealand Pharma rejste i januar i år et milliardbeløb gennem salg af aktier, men det er ifølge Insidebusiness en af blot to transaktioner i form af aktiesalg hidtil i 2024. | Foto: Thomas Traasdahl
Biotekselskabet Zealand Pharma rejste i januar i år et milliardbeløb gennem salg af aktier, men det er ifølge Insidebusiness en af blot to transaktioner i form af aktiesalg hidtil i 2024. | Foto: Thomas Traasdahl

Der har indtil videre i år været relativt stille på børs- og kapitalmarkedet, som ifølge Henning Aasmul-Olsen, partner hos Moalem Weitemeyer, er tynget af den usikkerhed, der hersker i verden, skriver Insidebusiness.

”Markedet er en smule svagt for tiden, og der bliver ikke skrevet på mange prospekter rundt omkring. Der er stadig stor økonomisk usikkerhed, især om renten herunder forskelle mellem niveauet i USA og Europa. Læg hertil, at det geopolitisk er urolige tider,” siger han til mediet. 

Den erfarne advokat forventer, at det såkaldte ECM-marked først for alvor kommer i gang, ”efter vi har fået klarhed over de forventede rentenedsættelser fra ECB til sommer.”

Det forventes, at renten bliver sænket, fordi inflationen er under bedre kontrol. Rådgiverne holder skarpt øje med udviklingen, da det i så fald vil gøre det lettere for potentielle købere at skaffe finansiering og dermed bane vej for flere handler med for eksempel både virksomheder og mursten, hvilket skæpper i kassen hos blandt andre advokaterne.

Sidste år blev der ifølge Insidebusiness lavet børstransaktioner for omkring 21 mia. kr., men 2024 har hidtil blot budt på to transaktioner i form af aktiesalg. Her har sportsmediegruppen Better Collective og biotekselskabet Zealand Pharma hver rejst omkring 1 mia. kr., skriver mediet.

I oktober nedtonede flere advokater over for AdvokatWatch også meldingerne om et stærkt comeback for børshandler, hvor især appetitten på at lade sig børsnotere har været ramt af krig og økonomisk ustabilitet.

”Kapitalmarkedet har vist en styrke, men det er svært at forudse, hvordan det bliver,” lød det for eksempel fra Thejs Tofting, advokat og partner hos Kromann Reumert.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

"Fra en virksomhedsbetragtning har det været en sund proces, men har også givet anledning til flere udtrædelser, end vi normalt ville se," lyder det fra Steen Rode, ledende partner hos Bech-Bruun. | Foto: Nikolai Linares

Fire partnere forlader Bech-Bruun

For abonnenter