Fonde med advokater i bestyrelsen træder ofte ved siden af, når det gælder erhvervsfondslovens paragraffer vedrørende ulovlige dobbeltroller, transaktioner til nærtstående parter og vederlag til ledelsen. 

Erhvervsstyrelsen har således siden 2021 konstateret 79 brud på erhvervslovsfondens paragraffer om ovenstående, og i halvdelen af tilfældene er hammeren faldet over fonde, hvor der er advokater med i bestyrelsen. 

Det viser en gennemgang af kendelserne afsagt af Erhvervsstyrelsen. 

”Styrelsen kan desværre konstatere, at der har været og fortsat er fonde, hvor bestyrelsesmedlemmer ikke er tilstrækkelig opmærksomme på disse regler i erhvervsfondsloven. Det gælder også bestyrelsesmedlemmer, som er advokater,” oplyser styrelsen. 

”I forhold til advokater har det navnlig været situationer, hvor en bestyrelsesformand også varetager hvervet som fast advokat eller administrator for en fond, som har givet Erhvervsstyrelsen anledning til at rejse sager.” 

Det er netop den type forhold, som blandt andet advokaterne Christian Gangsted-Rasmussen og Morten Heding Andersen har gjort sig skyldige i, som AdvokatWatch og søstermediet EjendomsWatch har kunnet beskrive. Begge har således fået påtaler for at sidde i ulovlige dobbeltroller i henholdsvis Gangstedfonden og Drost Fonden.

Hos Advokatsamfundet understreger generalsekretær Andrew Hjuler Crichton, at tilsynet med netop bestyrelsesarbejde hører under Erhvervsstyrelsen, men han ærgrer sig over tallene. 

”Uden at kende de konkrete sager mener vi, det er uheldigt at erhvervsfondsloven på tre år er brudt i 40 sager, hvor advokater sidder med i ledelsen. Generelt bør advokater og alle andre bestyrelsesmedlemmer – der jo har et ligeværdigt bestyrelsesansvar – have styr på reglerne, og fondene bør efterleve lovgivningen,” udtaler han i en skriftlig kommentar. 

Der skal ”selvfølgelig” være så få fejl som muligt

Erhvervsstyrelsen har som fondsmyndighed i de seneste år haft et særligt fokus på de forskellige regler, som har til formål at sikre, at bestyrelsen varetager fondens interesser. 

Det gælder blandt andet reglerne om inhabilitet, forskellige forbud i erhvervsfondsloven mod dobbeltroller, pligten til at føre forhandlingsprotokoller og oplysningskrav om transaktioner med parter tæt på fonden. 

Styrelsen har derfor taget initiativ til at informere om hyppigt forekomne fejl fundet af styrelsens tilsynsvirksomhed ved en række lejligheder, herunder på Fondenes Dag både i 2021 og 2022.

Generelt er der tale om problemstillinger, som ”både de erhvervsdrivende og advokater mfl. virker til at have en stigende opmærksomhed på,” oplyser Erhvervsstyrelsen. 

Jesper Rothe, formand for brancheorganisationen Danske Advokater, hilser i en skriftlig kommentar til AdvokatWatch myndighedernes fokus på området velkommen.

Han kender dog ”af gode grunde ikke de 79 afgørelser”, og han kan derfor ikke vurdere, ”hvad der er stort, og hvad der er småt.” 

”Men jeg vurderer, at en del af det dækker over, at man har valgt pragmatiske løsninger i en række sammenhænge, uanset at dette ikke har været i overensstemmelse med forskrifterne,” skriver han og fortsætter: 

”Det ændrer naturligvis ikke ved, at forskrifterne skal overholdes, og at der i de pågældende tilfælde tilsyneladende har været brud på reglerne. I nogle tilfælde kan det også skyldes uklare regler.” 

Der er ifølge formanden ”næsten 1000 erhvervsdrivende fonde i Danmark, der skal efterkomme regler, der er beskrevet i 19 forskellige vejledninger fra Erhvervsstyrelsen. Så det er ikke overraskende, at der sker fejl.” 

Jesper Rothe understreger, at Danske Advokater har et godt samarbejde med styrelsen, ligesom han er sikker på, ”at styrelsen på baggrund af deres analyse af, hvor fejlene typisk opstår, vil fortsætte deres arbejde med information, vejledning og dialog for at få bragt tallet ned. 

”Der skal selvfølgelig være så få fejl som muligt,” skriver han. 

Opfordrer til at dele oplysninger

Hos Advokatsamfundet er generalsekretær Andrew Hjuler Crichton ikke af det indtryk, at der skulle være et generelt problem med advokater i fondsbestyrelser. 

Han understreger i den forbindelse, at bestyrelsesarbejde ikke bliver betragtet som udøvelse af advokatvirksomhed, hvorfor tilsynet med fondene hører under Erhvervsstyrelsen. Og hvorfor det ikke er noget, ”vi har dyb viden omkring.” 

Han vil dog gerne påpege, at hvis styrelsen eller andre støder på oplysninger om, at en advokat i en fondsledelse har virket som advokat og tilsidesat reglerne om god advokatskik, så kan de enten indgive en klage til Advokatnævnet eller underrette Advokatrådet. 

”Fra 1. januar er reglerne faktisk ændret, så alle myndigheder nu lettere kan underrette os i tilsynet, hvis de mener, at de har oplysninger, som er relevante for vores tilsyn med advokater. Vi vil gerne opfordre Erhvervsstyrelsen og andre myndigheder til at benytte sig af den mulighed, hvis de mener at have oplysninger, som er relevante for vores tilsyn.” 

Advokater burde dog generelt kende til reglerne, skriver Andrew Hjuler Crichton. 

”Det synes jeg godt, at man kan forvente, og i mange tilfælde er det netop kendskabet til lovgivning og jura, der gør, at advokater bliver valgt til at indgå i en ledelse eller en bestyrelse.”