Mediekoncern køber op i Sverige med hjælp fra Horten

North Media betaler 350 mio. kr. for svensk selskab.
Horten, der blandt andet holder til i et domicil på Tuborg Havn, har rådgivet i forbindelse med opkøb i Sverige. | Foto: Torben Stroyer
Horten, der blandt andet holder til i et domicil på Tuborg Havn, har rådgivet i forbindelse med opkøb i Sverige. | Foto: Torben Stroyer
AF MARKETWIRE OG STEFFEN MOSES

North Media har fredag indgået en aftale om at overtage SDR Svensk Direktreklam og EGRO Konsult fra Ge-Te Media.

Det fremgår af en meddelelse til fondsbørsen.

Horten har rådgivet North Media i forbindelse med transaktionen, skriver advokatfirmaet på Linkedin.

Den danske koncern betaler i den forbindelse 350 mio. svenske kr. for SDR Svensk Direktreklam, som i 2023 ventes at omsætte for 650 mio. svenske kr. og realisere et driftsoverskud, EBITDA, på 50 mio. svenske kr.

Købet er på gældfri basis og vil blive betalt kontant.

”SDR er en særdeles interessant virksomhed for os. SDR er inde i en rigtig god udvikling og er, ligesom vores selskab, FK Distribution i Danmark, fantastisk dygtige til at skabe værdi for både detailhandelen og forbrugerne ved at omdele uadresserede tryksager samt lokale ugeaviser effektivt og målrettet i stor skala,” udtaler North medias topchef, Lasse Ingemann Brodt, i en meddelelse.

”Vi ser gode muligheder for at udvikle SDR yderligere og samtidig styrke vores produkttilbud i såvel Danmark som Sverige.”

For 2024 ventes det, at SDR vil opleve fremgang på både salg og indtjening.

SDR Svensk Direktreklam vil i 2023 samlet omdele omkring 1,2 mia. tryksager i Sverige til 4,5 mio husstande, hvilket er lidt under de 1,2 mia. tryksager, som North Medias FK distribution ventes at levere til 2,3 mio. danske husstande.

Handelen ventes lukket den 29. december i år, og den påvirker ikke forventningerne til 2023, oplyser North Media.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

"Fra en virksomhedsbetragtning har det været en sund proces, men har også givet anledning til flere udtrædelser, end vi normalt ville se," lyder det fra Steen Rode, ledende partner hos Bech-Bruun. | Foto: Nikolai Linares

Fire partnere forlader Bech-Bruun

For abonnenter