Hver tredje vender tommelfingeren nedad efter nærkontakt med en advokat

Samtidig afviser knap ti pct., der de seneste par år har benyttet sig af en advokat, blankt at gøre det igen, viser ny befolkningsundersøgelse.
Danskere benytter sig blandt andet af advokater i forbindelse med retssager, men også i en lang række andre sammenhænge som for eksempel i forbindelse med huskøb eller bodeling. | Foto: Anthon Unger
Danskere benytter sig blandt andet af advokater i forbindelse med retssager, men også i en lang række andre sammenhænge som for eksempel i forbindelse med huskøb eller bodeling. | Foto: Anthon Unger

Det er langt fra alle, der forlader advokaternes butikker som glade kunder, viser ny befolkningsundersøgelse, Wilke har lavet. 

Omkring en tredjedel af respondenterne svarer således, at de ”slet ikke” eller ”i mindre grad” var tilfredse med den rådgivning, de fik af en advokat. To tredjedele var ”i høj grad” eller ”i meget høj grad” tilfredse.

Godt 1000 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år har svaret i undersøgelsen – og heraf har 243 benyttet sig af en advokat inden for de seneste to år.

Af dem svarer 8 pct., at de var så utilfredse, at de ”slet ikke” vil benytte sig af en advokat igen.

Wilkes undersøgelse viser blandt andet også, at omkring 40 pct. af respondenterne betragter advokatbranchen som attraktiv at arbejde i.

Befolkningsundersøgelsen er en del af Imagerapport 2023, der udgives af AdvokatWatch i samarbejde med Wilke.

Rapporten indeholder også en imageundersøgelse af, hvordan medarbejdere og partnere i branchen vurderer 18 advokatfirmaer. Her scorer, som AdvokatWatch tidligere har skrevet, Plesner højest.

Læs mere om Imagerapport 2023 og se et preview her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

"Fra en virksomhedsbetragtning har det været en sund proces, men har også givet anledning til flere udtrædelser, end vi normalt ville se," lyder det fra Steen Rode, ledende partner hos Bech-Bruun. | Foto: Nikolai Linares

Fire partnere forlader Bech-Bruun

For abonnenter