Kennedys' danske frontfigur stopper i firmaet

Den ledende partner har selv valgt at fratræde, fortæller partner. (Opdateret)
Morten Christensen er ifølge Insidebusiness bundet af sin partnerkontrakt og må således ikke udtale sig på denne side af årsskiftet. | Foto: Pr / Kennedys
Morten Christensen er ifølge Insidebusiness bundet af sin partnerkontrakt og må således ikke udtale sig på denne side af årsskiftet. | Foto: Pr / Kennedys

Morten Christensen, ledende partner i advokatfirmaet Kennedys i Danmark, stopper og udtræder af ejerkredsen ved årets udgang.

Det skriver Insideforsikring

Hovedpersonen har ingen kommentarer på nuværende tidspunkt, men Heidi Bloch, partner i Kennedys, bekræfter hans exit og fortæller, at topchefen selv har valgt at fratræde efter at have været sygemeldt i en lang periode. Morten Christensen afviser dog, at han har været sygemeldt.

Hun ønsker ikke at forholde sig til, om og i så fald hvordan Kennedys vil lukke hullet, men hans fravær og forestående exit kommer til at ramme forretningen, der især er centreret omkring forsikrings- og erstatningsret med både danske og udenlandske forsikringsselskaber i porteføljen.

”Selvfølgelig har det haft en betydning, at han har været sygemeldt siden marts og nu stopper ved årets udgang. Men i og med at vi ikke set ham fra midten af marts, har tingene efterhånden også fundet en normalitet. Men om det får betydning på den lange bane, ved vi selvsagt ikke endnu,” siger Heidi Bloch.

Kennedys er et internationalt advokatfirma, der er til stede i mere end 20 lande verden over. 

I Danmark har Morten Christensen haft styrepinden siden bruddet med flere partnere, der i 2018 stiftede det konkurrerende advokatkontor Ark og efterlod Kennedys’ danske forretning relativt afpillet. 

I dag tæller Kennedys i Danmark ifølge Advokatnøglen 12 advokater. Sidste år blev Heidi Bloch forfremmet til partner

Selv om der fulgte en ejerandel med, ejer Morten Christensen ifølge virksomhedsregistret langt størstedelen af selskabet, der i det senest offentliggjorte regnskab registrerede en bruttofortjeneste på 19,1 mio. kr. i det skæve regnskabsår 2021/22.

(Opdateret 16. februar 2024 kl. 14.04 med oplysning om, at Morten Christensen afviser at have været sygemeldt siden marts.)

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

"Fra en virksomhedsbetragtning har det været en sund proces, men har også givet anledning til flere udtrædelser, end vi normalt ville se," lyder det fra Steen Rode, ledende partner hos Bech-Bruun. | Foto: Nikolai Linares

Fire partnere forlader Bech-Bruun

For abonnenter