”Hvis vi skal skrive en kontrakt – det er jo noget, vi har gjort tusind gange før – vil vi gerne kombinere AI med den vidensbank, vi allerede har.”

Sådan fortæller Kristian Storgaard, der er partner hos Kromann Reumert, om arbejdet med kunstig intelligens.

It-advokaten, der også arbejder med persondata og immaterialret, er ansvarlig for Kromann Reumerts indsats på området, som advokatfirmaets ledende partner, Christina Bruun Geertsen, tidligere på året pegede på som en af de vigtigste nyheder for advokatbranchen i 2023.

Med en ny EU-forordning på vej om brugen af kunstig intelligens har flere advokatfirmaer sat fut under deres eget arbejde med at bruge den fremadstormende teknologi.

For Kromann Reumert handler det om at ”gøre tingene smartere”, og allerede nu har firmaet i vidt omfang automatiseret en lang række administrative processer, herunder nyhedsbreve, oprettelsen af sager og advokaternes timeregistrering – alt sammen opgaver, der tidligere var håndbåret, men hvor AI nu bliver brugt som en hjælp til arbejdet. 

De er ifølge Kristian Storgaard startet med ”de lavthængende frugter”, men den generative AI, som er den, de fleste kender fra chatbotten ChatGPT, har de også taget hul på, dog med en ”vis forsigtighed”, lyder det. 

”Vi har brugt tid på at skabe retningslinjer for, hvordan vi kan bruge de her åbne systemer i praksis på en struktureret måde, som ikke kompromitterer vores troværdighed, fortrolighed eller person- og klientdata.” 

Den samme tilgang har man haft hos Skov Advokater i Vejle, der med sine 30 ansatte er en noget mindre størrelse end Kromann Reumert, som hører til blandt landets absolut største advokatvirksomheder.

”Vi tænker meget over, at de generative AI-systemer er fodret med noget data, som ikke altid er helt klart. Og vi advokater vil jo gerne vide, hvor svarene kommer fra,” siger Kathrine Kidde Mehlsen. 

Hun er advokat med speciale i it, tech og databeskyttelse og en del af den nye arbejdsgruppe om kunstig intelligens under Danske Advokater. 

”Vi har åbnet op for, at man gerne må bruge ChatGPT, men selvfølgelig i overensstemmelse med vores retningslinjer. Det betyder blandt andet, at der ikke må deles fortrolige oplysninger, personoplysninger og lignende.” 

”Men medarbejderne må gerne bruge ChatGPT. Det gør jeg også selv dagligt til blandt andet oversættelser, til begreber og til ting, som jeg før i tiden ville have googlet,” fortæller hun. 

Usynlige risici

Advokatfirmaerne gør klogt i at være forsigtige med brugen af de åbne systemer, hvis man spørger professor på Københavns Universitet Henrik Palmer Olsen, der blandt andet har speciale i datalogisk retsforskning og kunstig intelligens. 

Ved at bruge de åbne AI-systemer, som for eksempel ChatGPT, kan der ifølge professoren nemlig opstå flere udfordringer, og derfor bør man ”være kritisk”. 

Han sammenligner det med informationssøgning på Google, hvor de fleste af os kun ser på de første to-tre resultatsider og sjældent når om til side 30. 

”Svarene fra Google er også et resultat af det, som algoritmen er fodret med. Hvis man kun kigger på de øverste resultatsider, skal man vide, at man kan gå glip af mindre populær, men vigtig information,” siger Henrik Palmer Olsen, der blandt andet arbejder på at lave nye efteruddannelseskurser om brug af kunstig intelligens henvendt til jurister og advokater. 

Han nævner også såkaldt automatiseringsbias som en anden ”usynlig” risiko. Begrebet dækker over, at man oparbejder en tendens til at være mindre kritisk, hvis en opgave kan løses automatisk for en. 

”Hvis du bliver vant til at bruge Google som din kilde til information, og hvis det virker godt de fleste gange, vil du vænne dig til ikke at være kritisk. Dermed tager du Googles svar for givet, selvom du burde være mere kritisk over for, om svarene er rigtige.”

ChatGPT virker på tilsvarende måde ved, at man giver systemet en såkaldt prompt, som er en kort sætning eller et spørgsmål, og det responderer derefter ved at generere en tekst ud fra prompten. 

Men den tekst er ”ikke nødvendigvis særlig retvisende,” forklarer Henrik Palmer Olsen og tilføjer: 

”ChatGPT vil ikke være reguleret af forordningen, hvis man for eksempel bruger den til at hjælpe med en tale eller et oplæg eller anden privat brug. I de situationer er det uproblematisk. Det er først, når den kommer i samspil med et omgivende miljø som for eksempel til ansættelser, i sagsbehandling eller lignende, at forordningen får virkning.” 

Der stilles med de kommende regler krav til de AI-systemer, der udbydes på det europæiske marked, men ChatGPT kan altså få svært ved at leve op til de krav.

Egne systemer

Af samme årsag arbejder både Kromann Reumert og Skov Advokater på at implementere egne AI-systemer, der fungerer i et lukket og dermed mindre risikabelt miljø. 

”Vi har en lidt anden tilgang til at bruge åbne systemer, når der er tale om sagsbehandling. Der bruger vi det primært til inspiration eller som en måde at bearbejde ikke-fortrolige data. Men vi har allerede nogle gode interne støttesystemer, som muliggør, at vi til nogle opgaver kan bruge AI i sagsbehandlingen også,” siger Kristian Storgaard fra Kromann Reumert.

Skov Advokater er også ”i fuld gang” med at implementere egne systemer. 

”Vi bygger systemerne på generativ AI ligesom ChatGPT, men i vores eget miljø og med vores egne eller kendte data,” forklarer Kathrine Kidde Mehlsen. 

Hos Kromann Reumert har man taget bestik af udviklingen ved indtil videre at have afholdt fire interne arrangementer om kunstig intelligens og undervisning i, hvordan man prompter. 

Derudover er 30 medarbejdere blevet såkaldt ”prompt-ambassadører”. Deres opgave er at stå til rådighed for medarbejdere, der har spørgsmål til firmaets AI-retningslinjer, eller hvordan værktøjerne anvendes i praksis. 

Skov Advokater, der ligeledes opfordrer medarbejdere til at prøve kræfter med teknologien, har også netop holdt et internt undervisningsforløb.

EU-regler på trapperne

EU-forordningen om kunstig intelligens, der i øjeblikket er ved at blive forhandlet i Bruxelles, har generelt skabt ”stor interesse fra alle leder og kanter”, siger Kathrine Kidde Mehlsen.

”Det her kommer til at få en stor betydning, og vi oplever helt klart efterspørgslen fra klienter.” 

”I øjeblikket følger vi med og afventer den endelige lovtekst. Vi vil være front runners rent teknologisk, så det er en afvejning af at have den moderne teknologi, og at vi selvfølgelig skal overholde lovgivningen.”

Hos Kromann Reumert tror man også, at forordningen får ”kæmpe betydning for vores branche og for vores virksomhed”. 

”Selvfølgelig kommer der en ny regulering, man skal forholde sig til. Men nogle af de krav, der stilles i forordningen, anser vi allerede for helt almindelig god it-skik. For os er det naturligt, at man har en form for risikovurdering og governance, når man bringer ny teknologi ind i sin virksomhed. Det bør man allerede have i dag, selvom der er en forordning på vej,” siger Kristian Storgaard.

”Det er også den rådgivning, vi giver til vores klienter. De kan sagtens komme i gang med mange af tingene allerede nu, selvom vi ikke kender den endelige tekst i forordningen endnu,” tilføjer han.