Familieretshuset har eksekveret den omfattende fyringsrunde, som blandt andet rystede flere familieadvokater, da den blev meldt ud i slutningen af august begrundet i en ”faldende økonomisk bevilling”.

”Uforståeligt” og ”forfærdeligt”, lød det blandt andet, og på Linkedin har familieretsadvokaten Tanja Graabæk ikke holdt igen med sin kritik af ledelsen i Familieretshuset, som hun nu uddyber over for AdvokatWatch.

”Jeg kan ikke se det som andet end et strategisk træk for at få endnu en merbevilling. Ledelsen ved godt, at der er ekstremt politisk fokus på at sikre korte ventetider lige nu,” siger hun.

Samlet set falder Familieretshusets bevilling med ca. 100 mio. kr. i årene 2021 til og med 2025, heraf over 40 mio. kr. mellem 2023 og 2024, fremgik det af en pressemeddelelse fra Familieretshuset i forbindelse med nedskæringerne. 

Den forklaring køber Tanja Graabæk fra Samværsadvokaten ved Advokatfirmaet Strauss & Garlik dog ikke.

”De har hele tiden vidst, at merbevillingen udløber i 2025, og hvis man har en øremærket merbevilling, så bør man da løbende indrette sig efter den virkelighed, som basisøkonomien uden den konkrete merbevilling giver,” siger hun.

Det vakte opsigt, da Familieretshuset i slutningen af august varslede en fyringsrunde på op mod 100 årsværk.

Det er endt med, at 87 medarbejdere, heraf 60 i afdelingen for Børn og Forældreansvar, er blevet afskediget, oplyser Familieretshuset, der i alt havde 828 ansatte, til AdvokatWatch.

14 ansatte i Familie- og personret samt 13 medarbejdere inden for Forretningsunderstøttelse og Koncernsekretariatet har også mistet jobbet.

Derudover bliver ti midlertidigt ansatte ikke forlænget i de kommende måneder, oplyser Familieretshuset.

Tanja Graabæk bakkes op af Helle Brandt, der er formand for Danske Familieadvokater. Hun undrer sig ligeledes over den måde, ledelsen i Familieretshuset har håndteret økonomien på.

”For mig er det undrende, at man i Familieretshuset tænker de her afskedigelser som værende en overraskelse. Vi har et tæt samarbejde med dem og fik at vide i februar, at der var kontrol over tingene, da vi drøftede vores bekymring om stigende ventetider,” siger advokaten og fortsætter:

”Udefra set virker det til, at der har været et ledelsessvigt af en art. Det virker ikke til, at der har været en plan B, hvis man ikke kom på finansloven i foråret”.

Samråd

Som det ser ud lige nu, er der altså ikke afsat merbevillinger eller flere penge til Familieretshuset. I regeringens forslag til næste års finanslov fremgår det, at driftsbevillingen til Familieretshuset er på 495,4 mio. kr.

Med finanslovsforhandlinger lige på trapperne har SF blandt andet Familieretshuset på dagsordenen.

SF’s socialordfører, Theresa Berg Andersen, skriver således i et debatindlæg i Altinget, at partiet vil have Familieretshuset på finansloven som en mærkesag, og at regnestykket for Familieretshusets økonomi ”simpelthen ikke går op, hvis vi ikke sikrer økonomien med Finansloven for 2024.”

Hun henviser samtidig til en ny rapport fra Justitia, der konkluderer, at retssikkerheden halter i Familieretshuset. Her retter tænketanken hård kritik mod myndighedens sagsbehandling og mener, at mange sager om samvær og forældremyndighed risikerer at blive afgjort på forkert grundlag.

Rapporten har flere bidt mærke i – både blandt andre politikere og familieadvokater. Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kan ikke leve med tænketankens kritik, har hun sagt til DR, og gør det samtidigt klart, at Familieretshuset skal tilføres ekstra midler.

”Man bør da også notere sig, at ministeren dagen efter Justitia-rapporten, som kritiserer Familieretshuset, straks var ude og sige, at hun godt kan se, at der skal flere penge til. Men det her handler jo lige så meget om et ledelsesansvar, som det handler om penge,” pointerer Tanja Graabæk.

Pernille Rosenkrantz-Theil (S) er kaldt i samråd torsdag om afskedigelserne i Familieretshuset. Her har Folketingets Socialudvalg bedt ministeren redegøre for, hvilke konsekvenser fyringsrunden vil have for serviceniveauet.

Vil ikke stille op til interview

AdvokatWatch har gentagne gange – siden fyringsrunden blev kendt – forsøgt at få et interview med Familieretshusets direktør, Anette Hummelshøj. Også i forbindelse med den aktuelle kritik fra Tanja Graabæk.

Direktøren er dog – ad flere omgange – vendt tilbage med skriftlige svar, hvor hun dog ikke forholder sig til den konkrete kritik, herunder om det er en bevidst manøvre for at få flere penge fra politikerne.

”Efter vedtagelsen af Finansloven for 2023 i maj i år er der ingen vej uden om, at vi nu varsler afskedigelser, der vil sikre, at Familieretshusets udgifter i 2024 passer til den forventede bevilling i 2024,” lyder det fra Anette Hummelshøj, som fortsætter:

”Vi er nødsaget til at foretage justeringen af vores organisation nu, da vi som offentlig styrelse er forpligtet til at gå ind i 2024 med en økonomi i balance. Hvis vi ventede i længere tid, ville vi ikke opnå den fornødne effekt af medarbejderreduktionerne i tide.”

Familieretshuset har siden maj haft indført et stadig gældende ansættelsesstop, og gennem det vurderer Anette Hummelshøj, at omkring 35 stillinger ikke er blevet genbesat.

Debat om ventetider

Familieretshuset, der erstattede Statsforvaltningen i 2019, behandler sager om familien i bred forstand, herunder konflikter om forældremyndighed, samvær og skilsmisse. 

Myndigheden var i sin første levetid præget af problemer med lange ventetider. Derfor kom der flere penge til ekstra hænder, og det har kunnet ses på ventetiderne, som flere nu frygter vil stige igen.

Sagsbehandlingstiderne vil da også vokse igen, hvis ikke der bliver lavet genansættelser, mener Tanja Graabæk og peger på, at man så for eksempel skal ud at hyre nogle af de afskedigede medarbejdere igen. 

Til det forholder direktør Anette Hummelshøj sig således:

”Det er klart, at også vi gerne ville have været denne afskedigelsesrunde foruden. Samtidig er det vigtigt at huske på, at vi fik den ekstraordinære bevilling til at nedbringe sagspukler og ventetider på børne- og forældreområdet, hvilket vi er lykkedes med”.

Er I tilfredse med niveauet af ventetider, som det er nu?

”Familieretshuset har en lang række forskellige frister for ventetid på vores områder – nogle er lovbestemte og andre er defineret af interne servicemål. Vi er naturligvis meget opmærksomme på, at ventetiderne fortsat holdes så langt nede som muligt.”

Familieretshuset nævner ikke i sine svar, hvor lange ventetiderne er for nuværende, men på dets hjemmeside fremgår det blandt andet, at den gennemsnitlige ventetid fra Familieretshuset modtager ansøgning, til der er tilbudt møde i sager om familiemægling og sager om familieretlig udredning, henholdsvis er 31 og 48 dage.

Ny pose penge er ikke svaret

Hos Danske Familieadvokater kalder Helle Brandt dog de nuværende ventetider for urimelige.

”De har arbejdet på at få ventetiden ned på første indkaldelse til møde, men ventetiden mellem indkaldelse og det reelle møde er urimelig lang. Ligesom hele forløbet tager alt for lang tid – og det er nogle tunge sager, vi taler om her,” siger hun.

Helle Brandt, der for nylig skrev i en kommentar i Berlingske, at tunge sager bør ryge langt hurtigere fra Familieretshuset til retten, mener ikke, at det er en ny pose penge, der skal løse problemerne på området.

”Arbejdsgangene i Familieretshuset skal ændres, og vi må – i dialog med politikerne – se på, hvordan det kan gøres anderledes. Det hjælper ikke med endnu en merbevilling.”