Antallet af solgte boliger i første halvår er nede på 2014-niveau

I løbet af årets første seks måneder blev der underskrevet en købsaftale på 38.268 boliger, viser opgørelse. Der er dog fremgang at spore i de seneste måneder. 
Der har været en stigning i antallet af solgte boliger de seneste tre måneder. Men kigger man på årets første seks måneder som helhed, ligger antallet af bolighandler på det laveste niveau siden 2014. | Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Der har været en stigning i antallet af solgte boliger de seneste tre måneder. Men kigger man på årets første seks måneder som helhed, ligger antallet af bolighandler på det laveste niveau siden 2014. | Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
af ritzau

Der har været en stigning i antallet af solgte boliger de seneste tre måneder. Men kigger man på årets første seks måneder som helhed, ligger antallet af bolighandler på det laveste niveau siden 2014.

Det viser tal fra Boligsiden, der er offentliggjort torsdag.

”Selv om der blev solgt et fint antal boliger i juni, ligger det totale salg for første halvår 2023 på et forholdsvist lavt niveau,” siger Birgit Daetz, boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

”Det hænger naturligvis sammen med, at der er et efterslæb fra vintermånederne, hvor handelsaktiviteten var yderst begrænset,” lyder det videre.

I årets første seks måneder blev der underskrevet en købsaftale på 38.268 boliger, men kigges der alene på salgstallene for juni, er det en lidt anden historie.

I juni er antallet af bolighandler nemlig vokset for tredje måned i træk og begynder efterhånden at ligne noget, man kender fra inden coronakrisen.

Med 7704 solgte boliger i juni var boligsalget blot 2,7 procent under det gennemsnitlige niveau for salget af boliger i juni i årene 2015-2019.

Boligsalget er steget i København og omegn

”Vi har løbende set en stille og rolig fremgang på boligmarkedet i løbet af de seneste måder, hvor dem, der holdt tilbage med at købe bolig i efterårs- og vintermånederne, nu i stigende grad får realiseret deres boligkøb, siger Birgit Daetz.

”Grundlæggende begynder vi at se flere indikatorer på, at boligmarkedet bevæger sig i en retning og i et tempo, som minder om den, vi kendte før corona.”

Det er særligt i København by, Københavns omegn og Nordsjælland, at salget er vokset fra andet halvår i 2022 til første halvår i 2023.

”Der har med andre ord været en mærkbar fremgang i salget i nogle af de dyrere områder i landet, som til gengæld også oplevede en kraftig nedgang i salget sidste år,”lyder det videre fra boligøkonomen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

"Fra en virksomhedsbetragtning har det været en sund proces, men har også givet anledning til flere udtrædelser, end vi normalt ville se," lyder det fra Steen Rode, ledende partner hos Bech-Bruun. | Foto: Nikolai Linares

Fire partnere forlader Bech-Bruun

For abonnenter