Ret & Råd-advokat ny formand for fagudvalg i Danske Advokater

Fagudvalget for strafferet og straffeproces har fået ny formand, efter den hidtidige er blevet konstitueret som landsretsdommer. 
Mikkel Holm Nielsen er selvstændig advokat i Ret & Råd i København. | Foto: Ret & Råd / Pr
Mikkel Holm Nielsen er selvstændig advokat i Ret & Råd i København. | Foto: Ret & Råd / Pr

Advokat Mikkel Holm Nielsen er blevet ny formand for Danske Advokaters fagudvalg for strafferet og straffeproces.

Det fremgår af en pressemeddelelse. 

Han afløser Linda Hebo Lange, der er udtrådt af fagudvalget, da hun er blevet konstitueret dommer i Vestre Landsret og medlem af Advokatrådet.

For den nye formand er det vigtigt, at fagudvalget fortsætter sit fokus på retssikkerheden i forbindelse med ny lovgivning og ”gør politikerne opmærksomme på, hvis ny lovgivning rummer problematiske elementer”. 

”Det er også vigtigt for mig at være synlig i samarbejdet med de øvrige aktører på straffesagområdet og være med til at sikre en ordentlig dialog om forholdene for forsvarsadvokater, bistandsadvokater, tiltalte og forurettede, så arbejdsbetingelserne og retssikkerheden for alle i straffesagskæden bliver så god som muligt,” udtaler Mikkel Holm Nielsen i meddelelsen. 

Den nye formand har været aktiv i fagudvalget i en årrække og driver til daglig sin egen advokatvirksomhed, der er en del af Ret & Råd i København. 

Han er derudover med i bestyrelsen i Bistandsadvokaternes Landsforening, der blev etableret i maj. 

Før Ret & Råd var Mikkel Holm Nielsen ved Poul Schmith/Kammeradvokaten i en lang årrække. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

"Fra en virksomhedsbetragtning har det været en sund proces, men har også givet anledning til flere udtrædelser, end vi normalt ville se," lyder det fra Steen Rode, ledende partner hos Bech-Bruun. | Foto: Nikolai Linares

Fire partnere forlader Bech-Bruun

For abonnenter