Transportkaos fra coronatiden trækker nu et spor af retssager efter sig

Det retslige efterspil efter flaskehalse og forsinkelser på bestilte varer er begyndt, og flere advokater melder om travlhed.
Coronapandemien forårsagede store forsinkelser på fragt og sendte samtidig fragtraterne på himmelflugt. | Foto: Casper Dalhoff/Ritzau Scanpix
Coronapandemien forårsagede store forsinkelser på fragt og sendte samtidig fragtraterne på himmelflugt. | Foto: Casper Dalhoff/Ritzau Scanpix

Massive problemer i de globale logistikkæder afføder nu retslige slagsmål verden over – også i Danmark, skriver Børsen.

Butikskæden Flying Tiger har for eksempel sagsøgt transport- og logistikvirksomheden DSV for 500 mio. kr., og advokatfirmaet DLA Piper, der ikke er involveret i den konkrete sag, får mange henvendelser om eventuelle erstatningssager.

”Bølgen er lige nu ved at blive stor, og jeg forestiller mig, at den vil toppe inden for det næste halve år,” siger Christian Benedictsen-Nislev, advokat og partner hos DLA Piper, til mediet.

Også i advokatvirksomheden Bech-Bruun hæfter partner Johannes Grove Nielsen sig ved, at et retsopgør har været godt i gang i USA over en længere periode. Nu er udviklingen på vej til Danmark, hvor forældelsesfristerne for den type sager begynder at nærme sig, og derfor vurderer han, at der lige nu sidder nogle importører og beregner, om de har et potentielt krav. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

"Fra en virksomhedsbetragtning har det været en sund proces, men har også givet anledning til flere udtrædelser, end vi normalt ville se," lyder det fra Steen Rode, ledende partner hos Bech-Bruun. | Foto: Nikolai Linares

Fire partnere forlader Bech-Bruun

For abonnenter