Energihandlere stævner Energi Danmark for at få bonusser

Tre nu afskedigede energihandlere i Energi Danmark vil tage sag om trecifrede millionbeløb til retten, bekræfter deres advokat, der er partner i advokatfirmaet Lind.
Frederik Brocks, advokat og partner i advokatfirmaet Lind, er blevet hyret af de tre medarbejderes fagforening, Djøf. | Foto: Pr
Frederik Brocks, advokat og partner i advokatfirmaet Lind, er blevet hyret af de tre medarbejderes fagforening, Djøf. | Foto: Pr
AF RITZAU

Tre energihandlere, som stod til bonusser på trecifrede millionbeløb, stævner Energi Danmark for at få pengene udbetalt.

Det erfarer erhvervsmediet Finans, der fået oplysningen bekræftet af de tre energihandleres advokat, Frederik Brocks, der er partner i advokatfirmaet Lind i København. Han har dog ikke ønsket at kommentere sagen yderligere.

Jyllands-Posten kunne i marts afsløre, at de tre energihandlere i Energi Danmark havde optjent trecifrede millionbonusser til over en halv milliard tilsammen.

I begyndelsen af april opsagde Energi Danmark de tre energihandlere.

Det blev blandt andet begrundet med ”et alvorligt tillidsbrud i form af en række kollektive, illoyale handlinger”.

Ifølge energihandelsselskabet er der blandt andet blevet slettet mails og dokumenter, som kan belyse omstændighederne omkring bonusaftalen fra sommeren 2021, hvor den blev indgået.

Det skal ifølge Energi Danmark være forgået systematisk.

”De tre medarbejderes bonusaftaler uden loft er ugyldige, og Energi Danmark fastholder naturligvis dette synspunkt, hvis der skulle blive et retligt efterspil,” lød det fra bestyrelsesformanden og næstformanden i en pressemeddelelse.

Meget høj bonus

I samme pressemeddelelse lød det også, at aftalen blev indgået med selskabets tidligere administrerende direktør og under et kollektivt pres og tvang fra medarbejderne.

Bonussernes størrelse afhænger af energimarkedet. Og med de stigende energipriser har branchen tjent mere, end den plejer. Derfor er bonusserne under energikrisen blevet meget høje.

Ifølge Energi Danmark har man gennem dialog forsøgt at indgå en aftale med energihandlerne. Men det er mislykkedes.

Frederik Brocks gav over for Finans i marts også udtryk for, at energihandlerne var indstillet på et forlig, hvis der kunne findes en ”rimelig løsning”.

”Indtil videre er det ”tilbud”, de (energihandlerne, red.) er blevet stillet i udsigt en trøstepræmie,” sagde han.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

"Fra en virksomhedsbetragtning har det været en sund proces, men har også givet anledning til flere udtrædelser, end vi normalt ville se," lyder det fra Steen Rode, ledende partner hos Bech-Bruun. | Foto: Nikolai Linares

Fire partnere forlader Bech-Bruun

For abonnenter