Selskab rejser 74 millioner kroner med hjælp fra Gorrissen Federspiel

Vandteknologiselskabet Aquaporin har sikret sig kapital til yderligere vækst ved hjælp af aktieemission.
I alt har Aquaporin solgt 815.353 nye aktier til 90,50 kr. per aktie. | Foto: Simone Jarolics
I alt har Aquaporin solgt 815.353 nye aktier til 90,50 kr. per aktie. | Foto: Simone Jarolics
AF MARKETWIRE OG STEFFEN MOSES

Aquaporin har solgt nye aktier for 74 mio. kr. i en rettet emission, der blev annonceret mandag aften. Det oplyser selskabet tirsdag morgen.

Gorrissen Federspiel har rådgivet selskabet i forbindelse med transaktionen, skriver advokatfirmaet på Linkedin.

I alt har Aquaporin solgt 815.353 nye aktier til 90,50 kr. per aktie, som samlet indbringer millionbeløbet. Aktien lukkede mandag i kurs 97,80 kr. efter en stigning på 6,3 pct. på dagen.

Selskabet havde på forhånd oplyst, at man ville rejse 70-75 mio. kr. på aktiesalget, hvilket ville udgøre mindre end 10 pct. af Aquaporins aktuelt registrerede aktiekapital. Aktiesalget er nødvendigt for at hente kapital til yderligere vækst. Selskabet har to gange tidligere - i meddelelser 25. august og 24. november - luftet planerne.

”Denne kapitalrejsning vil understøtte vores rejse til potentielt at blive en af de førende vandteknologivirksomheder inden for vores respektive segmenter, lød det mandag fra topchef Matt Boczkowski i en meddelelse.

Emissionen var rettet mod institutionelle virksomheder og professionelle investorer.

Selskabet havde på forhånd modtaget indikationer fra eksisterende aktionærer. Herudover ville fire medlemmer af direktionen og tre medlemmer af selskabets bestyrelse tegne aktier i forbindelse med udbuddet for et samlet beløb på cirka 0,9 mio. kr., lød det fra Aquaporin.

Selskabet har desuden løbende aktive diskussioner med potentielle investorer og tredjeparter vedrørende fremskaffelse af yderligere egenkapital eller gældsfinansiering på kort sigt for at finansiere vækst af selskabets forretning og yderligere kommercialisering af selskabets drift, ”indtil sådanne operationer er kontant positive,” hvilket forventes inden for de næste par år, skrev selskabet mandag aften.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

"Fra en virksomhedsbetragtning har det været en sund proces, men har også givet anledning til flere udtrædelser, end vi normalt ville se," lyder det fra Steen Rode, ledende partner hos Bech-Bruun. | Foto: Nikolai Linares

Fire partnere forlader Bech-Bruun

For abonnenter