Advokatfirma klar med undersøgelse af kostskole

Historier om overgreb på kostskolen Gravenshoved er troværdige, konkluderer advokatundersøgelse.
Hjulmandkaptajn står bag advokatundersøgelse af Gravenshoved Kostskole. | Foto: nils krogh
Hjulmandkaptajn står bag advokatundersøgelse af Gravenshoved Kostskole. | Foto: nils krogh
AF RITZAU

Det er generelt troværdigt, når tidligere elever på Gravenshoved Kostskole fortæller om oplevelser med seksuelle krænkelser, vold og tvangsfodring på skolen.

Sådan lyder det i tredje del af en advokatundersøgelse af forholdene på kostskolen.

Det skriver advokatfirmaet Hjulmandkaptajn i en pressemeddelelse.

Advokatfirmaet vurderer, at de groveste forhold, som er blevet beskrevet, er overtrædelser af straffeloven.

Der kan også være sket overtrædelser af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 og forbuddet mod legemlig afstraffelse i skolen.

Gravenshoved Kostskole blev drevet af Aalborg Kommune og det daværende Nordjyllands Amt fra 1964 til 1991.

Morten Thiessen (K), som er rådmand for Børn og Unge i Aalborg Kommune, siger mandag morgen, at rapporten er hård læsning. Han er tilfreds med, at der blev en undersøgelse.

”Det viste sig, at der var noget at komme efter. Og de børn, som i sin tid ikke blev hørt, de har nu fået en stemme, som bliver hørt,” siger han.

Skolen lå i Christiansfeld. Den var hovedsageligt hjem for børn fra Aalborg.

Men det kan ikke dokumenteres, at kommunen har fået klager i en sådan grad og med et sådant indhold, at der kan rejses kritik af kommunen for ikke at gribe ind.

Advokatfirmaet skriver også, at tilsynet med kostskolen i perioden ikke lever op til nutidige standarder. Men tilsynet var ikke anderledes fra det sædvanlige, da skolen var i drift.

Syd- og Sønderjyllands Politi har også efterforsket omkring 150 sager fra skolen. Men den efterforskning endte uden, at der kom sager for retten.

Det skyldes dels forældelse. Men det skyldes også, at der i nogle af sagerne er begået forhold, som politiet vurderer, ikke ville have været strafbare, da de skete.

Morten Thiessen fortæller, at kommunen nu vil læse rapporten igennem.

”Når vi så har gjort det, skal vi have vurderet den juridiske del af det – hvem der kan ifalde et ansvar – og dernæst skal byrådet i Aalborg Kommune afgøre, hvad det politiske ansvar skal være,” siger han.

Byrådet holder møde om rapporten 16. januar.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

"Fra en virksomhedsbetragtning har det været en sund proces, men har også givet anledning til flere udtrædelser, end vi normalt ville se," lyder det fra Steen Rode, ledende partner hos Bech-Bruun. | Foto: Nikolai Linares

Fire partnere forlader Bech-Bruun

For abonnenter