Kromann Reumerts advokatundersøgelse af kirke får kritik

SF’s retsordfører vil have forklaring fra Kirkeministeriet efter kritik af Kromann Reumerts advokatundersøgelse af overgreb i Vor Frue Kirke.
Kromann Reumert har undersøgt overgreb i Vor Frue Kirke i København. | Foto: Jens Dresling
Kromann Reumert har undersøgt overgreb i Vor Frue Kirke i København. | Foto: Jens Dresling
AF RITZAU

Ingen af de tre personer, der tidligere har fortalt Berlingske om overgreb i Vor Frue Kirke i København, er blevet interviewet i forbindelse med en advokatundersøgelse, som Kirkeministeriet har bedt om at få lavet om sagen.

Det skriver Berlingske.

Overgrebene skal have fundet sted i 1990’erne og i 2000’erne.

Én af de personer, der tidligere i år fortalte om krænkende adfærd begået af en centralt ansat i kirken, bekræfter over for avisen, at han ikke er blevet forsøgt kontaktet i forbindelse med undersøgelsen.

”Jeg kan bekræfte, at jeg ikke på noget tidspunkt er blevet forsøgt kontaktet af advokaterne bag undersøgelsen,” siger han.

Heller ikke den domkirkepræst, der i sin tid politianmeldte den ansatte, er blevet kontaktet i forbindelse med undersøgelsen.

I undersøgelsen, der er lavet af advokatfirmaet Kromann Reumert, fremgår det af sammenfatningen, at man ikke finder ”tilstrækkeligt bevismæssigt grundlag” til at konkludere, hvad der er sket mellem medarbejderen og den mindreårige.

Det til trods for, at den mindreårige ikke er blevet spurgt.

Heller ikke de to andre sager – der ifølge sammenfatningen handler om krænkende adfærd over for to personer ved ”festlige lejligheder” i 00’erne er der tilstrækkeligt med beviser, lyder det.

Retsordfører for SF, Karina Lorentzen, undrer sig over undersøgelsen, som hun mener, svigter ofrene.

”Det er da en mærkelig ikke-undersøgelse, når man ikke taler med ofrene. Det kan da umuligt give et fyldestgørende billede af, hvad der er sket, og jeg undrer mig over, at man kan konkludere på det.”

”Jeg synes, man svigter ofrene ved ikke at bede om deres version. Jeg vil bede Kirkeministeriet om en forklaring på dette utilfredsstillende forløb,” skriver hun i en mail til Ritzau.

Kromann Reumert ønsker over for Berlingske ikke at kommentere kritikken, men henviser i stedet til Kirkeministeriet. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

"Fra en virksomhedsbetragtning har det været en sund proces, men har også givet anledning til flere udtrædelser, end vi normalt ville se," lyder det fra Steen Rode, ledende partner hos Bech-Bruun. | Foto: Nikolai Linares

Fire partnere forlader Bech-Bruun

For abonnenter