Patentsystemet optrappes og danske virksomheder får inden længe et alternativ til de eksisterende domstole, når de skal søge patent på en opfindelse, en teknologisk løsning eller andet – eller hvis et allerede godkendt patent angrebes udefra.

Det sker, når den fælleseuropæiske patentdomstol (UPC) forventeligt træder i kraft næste år, og i alt 17 europæiske lande, herunder Danmark, bliver en del af det nye system.

”Det bliver alt på ét bræt,” siger Sture Rygaard, partner og rådgiver i patentsager hos Plesner.

”Patenter bliver et tungere redskab for virksomhederne, og straffen for ikke at være forberedt vil være meget større.”

Tanken med det nye fællessystem er, at det skal være nemmere for virksomheder, der har hjemme i EU, at søge patent på den gode idé. Med UPC får virksomheder nemlig én fællesdomstol, hvor patentsager kan føres.

Kenneth Kvistgaard-Aaholm, partner og specialist i immaterialret hos Gorrissen Federspiel, forklarer, at danske virksomhed dermed bliver fri for at patentføre sager land for land.

”Men at man i stedet går til én domstol og får en afgørelse, der dækker alle lande.”

Advokaterne, der rådgiver i forbindelse med blandt andet håndhævelse af patenter, beskriver den nye domstol som nyt land for danske virksomheder.

”Det er en stor mundfuld i forhold til, at man virkelig er nødt til at tage sig sammen, arbejde på højtryk og bruge interne og eksterne ressourcer,” siger Sture Rygaard.

Flere fordele for danske virksomheder

Med det nye system vil det i teorien betyde, at danske virksomheder slipper for den tidskrævende og dyre proces, det kan være at føre patentsagerne land for land.

”Det giver et mere varieret billede, og alt andet lige er det dyrere at føre 5-10 sager, end at føre en enkelt sag ved UPC,” forklarer Sture Rygaard.

Det kan blandt andet, tilføjer Kenneth Kvistgaard-Aaholm fra Gorrissen Federspiel, gavne virksomheder, der bliver ramt af kopier, der kommer ind fra lavproduktionslande.

”Som havner, tilfældigvis kan man sige, i nogle af de lande, hvor man lige præcis ikke havde betalt for at få sit patent, og det kan man så ikke gøre noget ved.”

”Men med den nye enhedspatent får man nu dækket hele Europa af, eller i hvert fald de lande, der er med i ordningen, og det giver et ekstra værktøj i værktøjskassen for de danske virksomheder.”

Inde over patentsager er som oftest også de såkaldte IP-rådgivere, der hjælper i forbindelse med spørgsmål i hele ansøgnings- og registreringsfasen af et patent.

Hos det danske IP-rådgiver firma Inspicos, kalder adm. direktør og ledende partner Jakob Pade Frederiksen den nye domstol for den største ændring i patentsystemet i Europa gennem de sidste 40 år.

”Virksomheder, der skal patentere, får et helt nyt værktøj i forhold til at registrere og håndhæve rettigheder på en meget effektiv måde.”

Flere patenter at tage stilling til

De nye muligheder kommer imidlertid ikke uden risici for danske virksomheder, lyder advarslen fra rådgiverne.

For med den nye domstol er virksomheder, der arbejder med innovation, opfindelser eller lignende, i højere grad nødt til at overveje deres patentstrategi. Gør de ikke det, risikerer det at koste dyrt.

”Både hvis de bliver fanget på det forkerte ben, fordi de ikke er ordentligt forberedte, eller fordi flere patenter kommer til at være gyldige for Danmark og blive håndhævet med virkning for Danmark,” siger Styre Rygaard.

For lige så vel, som det nye patentsystem giver nye muligheder for danske virksomheder, vil virksomheder i andre lande nemlig også sidde med samme muligheder.

De kan dermed med deres patentsager, der måske førhen blev ført i det enkelte land, nu også ramme danske virksomheder, der er blandt de 17 lande i aftalen.

”Det kan være, at et patent bliver håndhævet i Portugal, men nu får det så pludselig virkning for Danmark.”

Konkurrenter i udlandet sidder derfor – potentielt set – med stærkere kort på hånden, og det kan få større og hurtigere konsekvenser for en dansk virksomheds samlede europæiske forretning.

”Hvis du bliver ramt i dag, så kan det være, du bliver ramt i Danmark, Holland eller Tyskland, og sagerne falder ofte forskelligt ud fra land til land. Her får du en trussel om, at på samme tid at blive ramt i 17 europæiske lande, og det kommer til at gå hurtigere end i dag.”

Tager Kenneth Kvistgaard-Aalholm den ”negative hat på” er det samme udfordring, han ser, danske virksomheder skal holde øje med.

”Teoretisk set skal danske virksomheder altså til at forholde sig til et langt højere antal patenter, som kommer til at dække Danmark, end de skulle før.”

Kan blive dyrt for danske virksomheder

Med den nye domstol følger også nye krav til sagsfremstillingen. Blandt andre ting er svarfristen for indlevering af argumenter og dokumenter, finde eksperter og så videre nede på tre måneder.

Særligt den korte tidsfrist kan komme til at presse mindre virksomheder, der skal bruge flere ressourcer på at forberede en patentsag, fremhæver Sture Rygaard.

”Det vil uden tvivl koste internt og på advokater og patentrådgivere og tekniske eksperter. Når det hele går stærkere og kræver mere forberedelse, så er der alt andet lige nogen, der kan brænde sig på det.”

Samme forudsigelse er Kenneth Kvistgaard-Aalholm også nået. Han ser også for sig, at man kan blive nødt til at have et bredere hold af advokater på sagerne, end man normalt ville.

”Hvis man bliver sagsøgt ved den her domstol, så bliver det at føre sagen meget, meget dyrere, fordi processen er mere kompliceret og mere komprimeret.”

”Der vil være danske virksomheder, der kommer i klemme i systemet på grund af omkostningerne,” tilføjer han.

Jakob Pade Frederiksen fra Inspicos mener, at de negative konsekvenser også kan komme udefra:

”Hvis man er meget strategisk, og man på en eller anden måde ønsker at påvirke konkurrenten, så anlægger man sag lige op til sommerferien.”

Danske virksomheder har et valg

Danske virksomheder har foreløbigt et valg, de ifølge rådgiverne kan træffe, inden domstolen træder i kraft; at vælge systemet fra.

For selvom godkendte patenter automatisk ryger ind under det nye system, er der fra domstolens første leveår mulighed at ”opt out” et patent, man allerede har fået godkendt ved en dansk domstol.

”Det vil sige, at hvis en af vores kunder har patenter, de har fået udstedet for to, fem eller ni år siden, så skal de for hvert patent tage stilling til, om de vil melde det pågældende patent ud af det nye system.”

“Det kan være, hvis man har det bedre med at håndhæve land for land og ikke smider alle æg i én kurv,” forklarer Jakob Pade Frederiksen.

Muligheden er tidsmæssigt begrænset til de første syv år af den nye domstol eksistens. Dog med mulighed for, at de deltagende lande kan beslutte at forlænge muligheden i yderligere syv år.

Men danske virksomheder, der har lavet et produkt, der potentielt krænker en anden virksomheds produkt, bestemmer ikke, om dem, der ejer patentet, vil benytte den nye domstole eller ej.

”Så man kan som dansk virksomhed blive tvunget ind for den her domstol og risikere at få sit produkt trukket af samtlige i første omgang 17 markeder med ét hug,” siger Kenneth Kvistgaard-Aalholm.

Det er Sø- og Handelsretten, der efter planen skal ligge lokaler til en dansk afdeling af patentdomstolen, der får hovedsæde i Frankrig og München. Danske sager vil som udgangspunkt kunne føres ved den danske afdeling.

Ny chef for IP-rådgiver skal ”geare forretningen” til at modstå to udfordringer

Patentdomstol rykker tættere på målstregen