Analyse tegner dystert billede af byggebranchen

Efter et 2021 hvor byggeaktiviteten nåede imponerende højder, er udviklingen det seneste år vendt på hovedet, viser ny brancheanalyse fra Deloitte. Det kan også få konsekvenser for advokatfirmaer med interesse i branchen.
Byggebranchen kan forvente prisstigninger, viser nye tal i brancheanalyse. | Foto: Steffen Stamp
Byggebranchen kan forvente prisstigninger, viser nye tal i brancheanalyse. | Foto: Steffen Stamp

Det værste er i vente for aktørerne i bygge- og anlægsbranchen efter et 2021, hvor aktiviteten blandt eksempelvis landets entreprenørvirksomheder toppede.

En netop offentliggjort brancheanalyse fra revisions- og konsulentvirksomheden Deloitte viser, at den nærmeste fremtid tegner dyster med priser, der eksploderer, mens forbrugertilliden går i den stik modsatte retning.

I corona-året 2021 var byggeentreprenørerne ifølge tallene dem, der tjente mest, men hen imod slutningen af sidste år begyndte udviklingen at vende.

”Sat på spidsen, så er den store stygge ulv på vej. Og hvis man ikke har bygget sit hus af et særdeles modstandsdygtigt materiale, risikerer man at blive blæst omkuld,” lyder det fra Deloitte-partner og brancheleder Thomas Frommelt i en pressemeddelelse.

”Da pandemien ramte i 2020, førte det en masse innovation med sig i mange brancher, og jeg håber bestemt, at den krise, vi står overfor nu, på tilsvarende vis kan være en mulighed for nytænkende forretningskoncepter i branchen. Det store problem er, at lommerne er tomme hos dem, som skulle fylde ordrebøgerne, og at de nye garager blev bygget under nedlukningen.”

Ifølge nøgletallene fra analysen lød overskudsgraden i branchen på 5,8 pct. i 2021, hvilket var 0,4 procentpoint mere end året før.

Fra Deloittes side noterer man sig, at en i forvejen presset byggebranche nu står over for ”et omfattende dokumentationsarbejde” i forhold til den bæredygtighedsrapportering, der skal være med til at mindske branchens høje CO2-aftryk.

Jagt på insolvensadvokater når nye højder

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også