Uanset hvordan sagen om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) skal undersøges, bliver det juridisk set en ret svær kabale at løse.

Det vurderer Michael Gøtze, der er professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet. Blandt hans forskningsområder er undersøgelses- og granskningskommissioner.

”Man kan sammensætte menuen på mange måder, men den her sag er helt unik, først og fremmest fordi måske fire femtedele af sagen vil skulle foregå bag lukkede døre.”

”Uanset hvad det ender med, er der en juridisk udfordring med, at man ikke må kompromittere de sikkerhedsspørgsmål, der ligger i bunden af hele sagskomplekset,” siger han.

Regeringen har mandag formiddag åbnet for en hurtig undersøgelse af dele af FE-sagen, inden straffesagen mod den hjemsendte FE-chef, Lars Findsen, er afsluttet. Det samme vil de blå partier og støttepartierne Enhedslisten og De Radikale.

Men retssagen må ”ikke påvirkes hverken direkte eller indirekte af politisk igangsatte undersøgelser”. Det understreger justitsminister Mattias Tesfaye (S) i en skriftlig kommentar.

Farum-sagen

Michael Gøtze ser mod Farum, når han skal finde et eksempel på en kommission, der tidligere har arbejdet parallelt med en retssag.

Her blev fakta i Farum-sagen mod daværende borgmester Peter Brixtofte (V) kulegravet af en stor undersøgelseskommission mellem 2003 og 2012.

”Man havde to straffesager inde i kommissionens arbejde. Det var med til at forlænge processen, fordi kommissionen måtte afvente afgørelsen af straffesagerne.”

Fordelen er, at man får ”bagtæppet”, som professoren kalder det, belyst. Men en dobbelt undersøgelse kan komme til at vare nogle år.

”Denne model er mulig, men der er bestemt også udfordringer. De mange processer kan være gensidigt procesforlængende.”

”Det vil især være vigtigt at lave så klart et snit som muligt, så undersøgelseskommissionen ikke sidder og ser på det samme som byret og landsret i straffesagen om Lars Findsens tavshedspligt. Jo mere man kommer til at se på det samme, jo mere kan man genere hinandens undersøgelser.”

I professorens optik vil det i FE-sagen ”uundgåeligt” være lidt samme forløb, der bliver omdrejningspunkt.

”Selv om kommissionen kunne se på det ansættelsesretlige, mens straffesagen vil have et skarpt fokus på overtrædelse af tavshedspligt og samtaler med journalister, vil det være meget samme forløb.”

I sidste uge lød det fra regeringen, at en kommissionsundersøgelse først skulle ske, efter at en straffesag var afgjort.

Med den model ville en kommission komme sent i gang, påpeger Michael Gøtze, for straffesagen kan trække i langdrag, hvis den skal helt i Højesteret.

”Man risikerer samtidig en kritik af, at det er en camoufleret syltekrukkeløsning.”

For Lars Findsen vil en tidlig undersøgelse kunne blive en fordel, forklarer Michael Gøtze.

Findsen har nemlig været meget kritisk over for den politiske håndtering af sagen.

”Så hvis man laver en granskningskommission først, vil han formentlig kunne bruge noget af det, der kommer frem, i sit forsvar i straffesagen. Der er noget at vinde og tabe for de forskellige parter, i forhold til hvilken proces man vælge.”

”Det er ikke kun et spørgsmål om jura og tørre paragraffer, men også om taktik.”

Massivt flertal for undersøgelse af FE-sag efter S-kovending