Kuratorer har fået over 14 millioner for arbejdet med leasingkonkurs

Kuratel bestående af Kammeradvokaten, Gorrissen Federspiel og Kromann Reumert har foreløbig brugt 6365 timer på oprydningen i Scanleasing, der kollapsede i 2020. Det svarer ifølge Børsen til et salær på over 14 mio. kr.
Scanleasing, der havde et salgskontor her i Axel Towers over for Tivoli i København, hvor også Gorrissen Federspiels orange bogstaver lyser op, gik konkurs for to år siden. | Foto: Emil Agerskov
Scanleasing, der havde et salgskontor her i Axel Towers over for Tivoli i København, hvor også Gorrissen Federspiels orange bogstaver lyser op, gik konkurs for to år siden. | Foto: Emil Agerskov

Poul Schmith/Kammeradvokaten, Gorrissen Federspiel og Kromann Reumert, der udgør kuratellet i konkursboet efter leasingselskabet Scanleasing, har ifølge den seneste orientering til kreditorerne foreløbig brugt 6365 timer på oprydningen.

Det svarer til et salær på over 14 mio. kr., skriver Børsen.

Scanleasing var et af landets største leasingselskaber og havde omkring 1000 aktive leasingkontrakter, da selskabet i oktober 2020 pludselig gik konkurs, skriver avisen, der opgør tabet for de største kreditorer – Ringkjøbing Landbobank, Vækstfonden og statskassen – til 190 mio. kr.

Den endelige boafregning afhænger ifølge Børsen af udfaldet i flere erstatningssager mod blandt andre selskabets tidligere ledelse og revisor, som Kammeradvokaten har anlagt.

Kammeradvokat-formand sat til at rydde op efter Scanleasing-konkurs

Advokater fra Kromann og Gorrissen indsat som kuratorer efter kollapset leasingselskab

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også