For andet år i træk kaster Folketinget en ny livline ud til nødlidende virksomheder, der balancerer på kanten til konkurs.

Den politiske ambition er at få flere insolvente virksomheder til at overleve via en rekonstruktion, hvor dele af forretningen for eksempel sælges fra. Men de nye regler får en blandet modtagelse blandt insolvensadvokaterne.

”Jeg tror ikke, der kommer flere rekonstruktioner. Snarere tværtimod,” siger Nicolai Dyhr, partner i Horten, til AdvokatWatch.

Hans skepsis skyldes især nye afstemningsregler blandt kreditorerne i pressede virksomheder. Med de nye regler, der træder i kraft 17. juli, bliver der indført en mulighed for at inddele kreditorerne i klasser, når der skal stemmes om et rekonstruktionsforslag.

Det medfører et nyt usikkerhedsmoment, da det ifølge Nicolai Dyhr bliver op til skifteretterne at inddele klasserne.

”Vi får en mere uigennemskuelig retspraksis, hvor dommerne får mere magt,” siger han og tilføjer:

”Det bliver mere usikkert, om en rekonstruktion rent faktisk kan blive stemt igennem hos kreditorerne. For virksomheder og kreditorer er forudsigelighed et vigtigt parameter, når man går ind i en rekonstruktion, og derfor tror jeg, at de nye regler kan afholde nogle fra at tage det skridt.”

Mulighed for at gribe ind tidligere

De nye afstemningsregler er blandt en række ændringer af konkursloven, som Folketinget vedtog i torsdags for at implementere et EU-direktiv.

De nye regler betyder først og fremmest, at virksomheder kan indlede en rekonstruktion allerede, når sandsynligheden for insolvens kan anes i horisonten.

I dag kan virksomhederne først trække håndbremsen, når forretningen allerede er godt på vej ud over afgrunden, og der kan det ofte være for sent.

Derfor er det ikke alle insolvensadvokater, der deler Nicolai Dyhrs analyse. Blandt andre Henrik Sjørslev, partner i DLA Piper, er mere optimistisk, da ”man får et større fokus på at gribe ind på et meget tidligere tidspunkt”.

”Jeg tror på, at det vil lykkes, men der vil være en indkøringsperiode, og for at det bliver en succes, kræver det en indsats og en velvilje fra de forskellige aktører. Både rådgivere, virksomheder, Gældsstyrelsen og finansielle aktører skal være trygge og komfortable med regelsættet, og det bliver et langt sejt træk,” siger han.

Det bliver ifølge Henrik Sjørslev også afgørende, hvordan konjunkturerne udvikler sig. Insolvensadvokaterne melder om mere travlhed, og tallene peger også på flere konkurser efter en periode med historisk få krakkede virksomheder.

Tager den udvikling til i takt med den lurende økonomiske afmatning, mener Henrik Sjørslev, at de nye regler vil blive flittigt anvendt.

”Hvis vi er på vej ind i en økonomisk krise, vil der virkelig blive behov for, at aktørerne hurtigt tager reglerne til sig, hvis vi skal sikre overlevelsen for kriseramte virksomheder med et validt forretningsgrundlag,” siger han.

Andet år i træk med nye regler

De seneste år er under 1 pct. af konkurstruede virksomheder blevet reddet af en rekonstruktion, viste en optælling, mediet Finans lavede tidligere i år, men muligheden skal benyttes oftere, mener politikerne, der også sidste år vedtog nye regler på området.

Nicolai Dyhr tror dog ikke, at det vil lykkes.

”De regler, der kom sidste år, var langt mere praktisk anvendelige og målrettede, og de har ikke ført til nogen nævneværdig stigning i antallet af rekonstruktioner. Det kommer de nye regler heller ikke til – de giver bare mere forvirring,” siger han.

Anderledes positiv er Anders Hoffmann Kønigsfeldt, partner og leder af Bech-Bruuns insolvensafdeling. Han fremhæver muligheden for at gennemføre en hurtig virksomhedsoverdragelse under en rekonstruktion, som var en del af sidste års lovpakke.

Den såkaldte fast track-mulighed er blevet brugt i ”en del sager”, fortæller han.

”På den måde var de nye regler sidste år et skridt på vejen. Nu får vi igen nye værktøjer, og jo flere værktøjer vi har, jo bedre muligheder har vi for at lave rekonstruktioner.”

Anders Hoffmann Kønigsfeldt vil ikke spå om, hvor mange konkurstruede virksomheder der nu vil gå i rekonstruktion i stedet.

”Men vi har set i andre EU-lande, at antallet af rekonstruktioner er steget efter de nye regler, og der vil formentlig komme flere rekonstruktionssager, når virksomhederne begynder at lære reglerne at kende.”

Mere vanskeligt for rådgivere

De nye regler kan med tiden rykke markant på den måde, man arbejder med rekonstruktion i Danmark, mener Bech-Bruun-partneren.

Han henviser til eksempelvis Storbritannien, der har ”langt flere muligheder for rekonstruktion og en tradition for at gøre brug af dem – også i virksomheder der ikke nødvendigvis er decideret konkurstruede”.

”Herhjemme vil man nok ikke se store ændringer på den korte bane, men på sigt kan de nye regler åbne for, at virksomheder vil bruge rekonstruktion til at løse mere enkeltstående problemer,” siger Anders Hoffmann Kønigsfeldt.

Dermed er der på kort sigt ikke lagt op til de store ændringer i advokaternes arbejde, lyder vurderingen samstemmigt. Det kan allerhøjest blive mere bøvlet, vurderer Hortens Nicolai Dyhr.

”For specialiserede insolvensadvokater kan det blive mere vanskeligt at rådgive, fordi det bliver mere uforudsigeligt, hvad udfaldet af en afstemning blandt kreditorerne bliver,” siger han og tilføjer:

”Vi kan ikke længere med nogen sikkerhed skønne, at vi kan gennemføre en rekonstruktion, blot fordi vi har solid opbakning blandt de simple kreditorer til en i øvrigt fornuftig løsning.”

Kun få konkurstruede virksomheder bliver reddet af rekonstruktion

Folketinget vedtager nye regler for rekonstruktion af nødlidende virksomheder