En konkursbølge oven på coronakrisen er efterhånden blevet afblæst flere gange. Men nu kan der være ved at samle sig en, når omkring 46.000 virksomheder fredag i princippet skal have betalt en regning på 22,2 mia. kr. tilbage til staten.

Det bliver dog nærmere en mindre bølge end en decideret flodbølge, lyder vurderingen fra flere advokater.

”Der vil være flere eksempler på rekonstruktioner og konkurser. Men det er ikke en tsunami, vi kommer til at se,” siger Henrik Sjørslev.

Han er partner og chef for DLA Pipers finans- og rekonstruktionsafdeling, hvor man allerede er begyndt at se de første konkurser og rekonstruktioner som følge af, at landets virksomheder skal have betalt 1. april.

”Det er min vurdering, at der vil være en række virksomheder, som når til erkendelsen, at de ikke kan betale de udskudte moms- og a-skatter og øvrige hjælpepakker i takt med, at de forfalder.”

”Det er ikke mange, men der er en del virksomheder, som nu søger rådgivning, fordi de erkender, at de ikke kan komme op i gear igen, og at gældspuklen er for høj. Nogle af disse går konkurs, og nogle stykker går ind i rekonstruktion,” forklarer advokaten.

Coronagælden dækker over rentefri moms- og A-skattelån, som blev udstedt af staten for at holde hånden under virksomhederne under coronakrisen.

Nu står virksomhederne til at skulle betale milliarder tilbage.

Boris Frederiksen, der er partner og leder af Poul Schmith/Kammeradvokatens insolvensafdeling, mener, det er svært at spå om, hvad konsekvenserne bliver af fristens udløb.

”På den ene side omfatter det ca. 40.000 virksomheder, der har fået coronalån i form af momslån af den ene eller anden størrelse. Omvendt er det en forpligtigelse, man har kendt, siden de (coronalånene, red.) blev givet.”

”Derfor må man formode, at en stor del af virksomhederne har planlagt at skulle tilbagebetale,” siger advokaten.

Tilbagebetalingerne er allerede blevet udskudt flere gange. Samtidig er der lagt op til, at virksomheder kan indgå en afdragsordning med en månedlig rentesats på 0,7 pct., svarende til 8,73 pct. på et år.

Men de virksomheder, der ikke har mere likviditet, må søge ind i en rekonstruktion og afvikle forretningen.

Boris Frederiksen ser to typer opgaver for insolvensadvokaterne for sig i den kommende tid. Det kan være hjælp, inden det går galt – eller oprydning når og hvis det går galt.

”Det ene er at medvirke til at lave en løsning, der gør, at virksomhederne kan komme videre på en måde, hvor både de og kreditorerne får noget ud af det, der er bedre end alternativet.”

”Og så kan det også komme til at handle om at rydde op i de selskaber, som i princippet ikke er i stand til at komme op med en løsning, som er i kreditorernes interesse,” forklarer Boris Frederiksen.

”Et godt, solidt beredskab”

Hos Poul Schmith/Kammeradvokaten, der ifølge sin hjemmeside har 90 medarbejdere tilknyttet området insolvens og rekonstruktion, har man ikke oprustet på den front for nylig.

”Vi har et produktionsapparat, der kan holde til det – også hvis der kommer meget. Vi sørger for at holde kompetencerne og ressourcerne intakt, men nogle gange skal de (specialisterne, red.) også beskæftiges med noget lidt andet, afhængigt af hvordan konjunkturerne er,” siger Boris Frederiksen, der desuden er bestyrelsesformand i firmaet.

Hos DLA Piper tæller konkursafdelingerne i Aarhus og København hver især omkring 20 jurister.

”Vi har aldrig skaleret ned på vores insolvensteam, men holdt bemandingen intakt, så vi har ikke behov for at mande yderligere op. Vi har et godt, stort og solidt beredskab. Vi forventer ikke, der kommer noget, vi ikke vil kunne håndtere,” siger Henrik Sjørslev.

Han fortæller, at man allerede i løbet af det seneste halve år har set de første konkurser og rekonstruktioner tikke ind som følge af udsigten til at betale coronagælden tilbage.

”Det er ikke mange, men der er en del virksomheder, som søger rådgivning – dels nogle der erkender, at de ikke kommer op i gear endnu, og at gældspuklen er for høj. Der er nogle stykker, der så går ind i rekonstruktion.”

I løbet af de seneste år er det gået ”meget fornuftigt” for dansk erhvervsliv under ét, og det er kun enkelte brancher, som har det svært, påpeger Henrik Sjørslev.

Den forestående frist for tilbagebetaling af coronalån har heller ikke fået Kromann Reumert til at hente mere manpower ind.

Det fortæller Teis Gullitz-Wormslev, der er partner og specialist inden for insolvens og rekonstruktioner. Et område, hvor firmaet i dag har ca. 30 jurister fordelt i København og Aarhus.

”Jeg tror, vi vil se et stigende aktivitetsniveau på insolvens. Det gælder både de løsninger, der bliver lavet, uden virksomheden nødvendigvis går i rekonstruktion eller konkurs. Men også flere anmeldte rekonstruktioner og konkurser.”

22 mia. kr. er et stort beløb, men man skal være opmærksom på, at tilbagebetalingen kan strækkes over en længere periode og er fordelt på mange virksomheder, tilføjer Teis Gullitz-Wormslev.

Ifølge et ”forsigtigt skøn” fra SMVdanmark frygter op mod 3000 virksomheder konkurs på grund af coronalån. Også Teis Gullitz-Wormslev vurderer, at man formentlig vil se flest konkurser blandt meget små og mindre virksomheder.

Han tror dog, at andre ting som stigende energipriser, problemer i forsyningskæderne og effekterne af krigen i Ukraine vil have større effekt på insolvensområdet på den mellemlange bane. Det er effekter, der kan ramme alle virksomheder og brancher.

Hos Lundgrens har man en forventning om, at der ”meget snart” kommer en udvikling på markedet. Det fortalte formand Tobias Vieth, da firmaet for nylig kunne løfte sløret for en styrket insolvensafdeling med tilgang af den fremtrædende konkursadvokat Pernille Bigaard.

Pernille Bigaard skifter til Lundgrens – insolvensafdeling bliver fordoblet

Snart skal coronahjælp betales tilbage: Advokat venter ”en del flere konkurser”

Kurator-duo skal rydde op i omfattende konkursbo