Indsattes opkald til advokater er optaget i strid med regler

Indsatte kan tale i telefon med deres advokat, uden at det optages. Men det er sket i flere tilfælde.
Der er ulovligt blevet optaget samtaler mellem advokater og klienter. | Foto: Joachim Adrian
Der er ulovligt blevet optaget samtaler mellem advokater og klienter. | Foto: Joachim Adrian
AF RITZAU

En række telefonsamtaler mellem indsatte i fængsler og deres advokater er blevet optaget.

Det er sket, selv om indsatte har ret til at tale i telefon med deres advokater, uden at samtalen aflyttes eller optages.

Således har Kriminalforsorgen fundet 16 tilfælde, hvor der ”med en høj grad af sandsynlighed” vurderes at være sket optagelse af samtaler mellem en indsat og dennes advokat, selv om det er i strid med reglerne.

Det oplyser Kriminalforsorgen fredag i en pressemeddelelse. Her står også, at der er yderligere 15 tilfælde, hvor der med ”en vis grad af sandsynlighed” vurderes, at samtalerne er blevet optaget.

De pågældende advokater har fået en orientering af Kriminalforsorgen, lyder det i meddelelsen. Direktoratet for Kriminalforsorgen har på baggrund af sagen skærpet proceduren for at oprette opkaldsmodtagere.

Det skal sikre, at reglerne fremover overholdes.

”Det er stærkt beklageligt, at der er sket optagelse af telefonsamtaler, som ikke skulle have været optaget,” siger direktør i kriminalforsorgen Ina Eliasen i meddelelsen.

”Vi tager sagen meget alvorligt, og vi har i første omgang sørget for, at alle samtaler med forsvarsadvokater fremover føres via de særlige advokattelefoner, hvor der ikke sker optagelse af samtaler,” lyder det videre.

Desuden vil Kriminalforsorgen udsende nye retningslinjer for telefonsamtaler mellem indsatte og myndigheder eller advokater, og i øvrigt undersøge sagen grundigt, udtaler hun.

Slagelse får ny stor arrest med plads til 400 indsatte

Advokat: Man kan ikke uddelegere ansvaret for dømte

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også