Tænketank: Advokater skal ikke undersøge krænkelseskultur

Advokater kan ikke afdække en kultur, mener tænketanken Justitia, der har lavet en ny analyse af området.
64 tidligere medlemmer af DR Pigekoret er blevet udsat for seksuelt krænkende opførsel, konkluderede Norrbom Vinding i en advokatundersøgelse i november. | Foto: Thomas Borberg
64 tidligere medlemmer af DR Pigekoret er blevet udsat for seksuelt krænkende opførsel, konkluderede Norrbom Vinding i en advokatundersøgelse i november. | Foto: Thomas Borberg
AF RITZAU

Nyere sager om krænkelser i DR’s pigekor, Danbred og på TV 2 har alle det til fælles, at de har involveret en advokatundersøgelse.

Men undersøgelser som disse bør fremover ses efter i sømmene.

For ifølge en ny analyse fra tænketanken Justitia er der et behov for at afgrænse undersøgelserne. Det skal øge retssikkerheden for de involverede, lyder det.

Analysen tager udgangspunkt i 15 sager i perioden 2012-2021, hvor der er blevet gennemført en advokatundersøgelse. Sagerne dækker både over private og offentlige organisationer.

Også advokatundersøgelser om forholdene for elitesvømmere i Dansk Svømmeunion samt politiets brug af actioncards i sagen om aflivning af mink indgår i analysen.

Ifølge Justitia bør advokatundersøgelser fremover kun anvendes i forbindelse med juridiske undersøgelser. De skal ikke bruges i forbindelse med undersøgelser, som har til formål afdække kulturen i en organisation.

”At afdække kulturen i en organisation vil sædvanligvis kræve kompetencer inden for eksempelvis organisation og ledelse, sociologi eller psykologi.”

”Det er ikke en juridisk opgave, og derfor vil en advokatundersøgelse sjældent være egnet til det,” siger konsulent i Justitia Gerd Sinding.

Ifølge Justitia viser den samlede analyse, at der mangler mere gennemsigtighed, når der gennemføres en advokatundersøgelse.

Det skal for eksempel fremgå tydeligere, at undersøgelserne ikke er uvildige, men at den undersøgende advokat repræsenterer en klient – den der har bestilt undersøgelsen, mener Justitia.

Det betyder ifølge tænketanken, at det er klienten, som bestemmer, hvad advokaten skal undersøge eller undlade at undersøge.

”Processen er ikke gennemsigtig, og det er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, uanset om man er anklaget, forurettet eller almindeligt vidne,” siger Gerd Sinding.

Alvorlig kritik af TV 2-undersøgelse vækker opsigt hos Advokatrådet

Advokater indkasserer millioner på minkundersøgelser

Aalborg sætter bremsen i og skærer ned i advokatundersøgelse

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også