Ejendom med Foldschack i ejerkredsen solgt til Blackstone

Den ombruste kapitalfond Blackstone købte i 2018 ejendom med Knud Foldschack i ejerkredsen, skriver Ekstra Bladet. Den fremtrædende advokat er "ikke stolt" af salget, men afviser at kunne have gjort noget ved det.
Knud Foldschack ejede ifølge Ekstra Bladet 25 pct. af en ejendom, der i 2018 blev solgt til Blackstone for 72 mio. kr. | Foto: Mads Nissen
Knud Foldschack ejede ifølge Ekstra Bladet 25 pct. af en ejendom, der i 2018 blev solgt til Blackstone for 72 mio. kr. | Foto: Mads Nissen

Advokaten Knud Foldschack, der er kendt for sit engagement i for eksempel Christiania, har været involveret i et ejendomssalg til den omdiskuterede kapitalfond Blackstone, skriver Ekstra Bladet.

Foldschack ejede således 25 pct. af en ejendom, der i 2018 blev solgt til Blackstone for 72 mio. kr. De resterende 75 pct. var ejet af boet efter Foldschacks ven og forretningspartner Hans Louis Zøllner.

De to købte ifølge Ekstra Bladet ejendommen i 2012 for 29 mio. kr., hvorefter de renoverede og ombyggede den.

Knud Foldschack siger til avisen, at "det salg og de 25 pct. er ikke noget, jeg er stolt af. Det beklager jeg sådan set". Men han afviser samtidig, at han kunne have gjort noget anderledes, da det var op til Hans Louis Zøllners arvinger at disponere over boet.

"Jeg ville aldrig nogensinde have solgt den ejendom, hvis jeg kunne forhindre det," siger han til Ekstra Bladet.

Medie: Advokat i dobbeltrolle som fondsformand og administrator

Fond med advokat som formand får kritik for indkøb af byggeopgaver

Fonde med advokat som formand skulle betale Københavns Kommune tilbage

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også