Sag om ekspropriation koster kommune milliondyr advokatregning

Holstebro Kommune har brugt 1,4 mio. kr. på ekstern advokatbistand i forbindelse med en årelang tvist om ekspropriation. Undervejs har kommunen skiftet lokalt advokatfirma ud med Bech-Bruun. Nu venter afgørende duel i retten.
Holstebro ligger i det nordlige Vestjylland. | Foto: Jens Dresling
Holstebro ligger i det nordlige Vestjylland. | Foto: Jens Dresling

En årelang tvist om ekspropriation af to ejendomme i Hornshøj ved Holstebro har indtil videre kostet Holstebro Kommune 1,4 mio. kr. i ekstern advokatbistand, og undervejs har kommunen skiftet det lokale advokatfirma Uldall & Laursen ud med et af landets største advokathuse, Bech-Bruun.

Det skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Stridens kerne er, at kommunen har eksproprieret ejendommen delvist, men ægteparret Bruno og Inge Petersen mener, at den skal overtage hele ejendommen og betale 3,6 mio. kr. for den, hvilket de ifølge lokalmediet har fået medhold i både af Taksationskommissionen og dernæst Overtaksationskommissionen.

Et flertal i økonomiudvalget har dog valgt at få sagerne prøvet ved retten, hvor slaget skal stå i november, men det huer ikke alle.

"Med to dage i retten ender advokatregningen højst sandsynligt på et par millioner kroner. Kunne de penge ikke bruges bedre?" siger Leif Hornshøj, der er Kristendemokraternes spidskandidat til kommunalvalget, til Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Kommunes advokatregning i anbringelsessag overstiger erstatningskrav

Aalborg hyrer Horten til advokatundersøgelse 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også