Efter at statskassen i en årrække var blevet plyndret for over 12 milliarder kroner i svindel med udbytteskat, fik advokatfirmaet Bech-Bruun til opgave at komme med en uvildig undersøgelse af forløbet.

I spidsen for undersøgelsen stod Bech-Bruun-advokaten Lars Lindencrone Petersen, som tirsdag har taget plads i vidnestolen i Østre Landsrets lokale i Gladsaxe.

"Vi vil gerne have den undersøgelse, hvis vi kunne tage den," siger Lars Lindencrone Petersen og forklarer, at der blev tjekket for eventuelle interessekonflikter ved at søge i deres eget system:

"Selve terminologien i en uvildig undersøgelse har den forudsætning, at man ikke er fedtet ind i dem, der skal undersøges."

Landsretten danner rammen om et opgør mellem Skatteministeriet og Bech-Bruun, hvor Skatteministeriet hævder, at Bech-Bruuns advokater var inhabile.

Retten skal afgøre, om den vil blåstemple Advokatnævnets afgørelse fra 2019. Her slog nævnet fast, at Bech-Bruuns advokater var inhabile.

Andre advokater i advokatselskabet havde i 2014 og 2015 rådgivet den tyske bank North Channel Bank (NCB), der har været involveret i svindlen. Banken har siden tilstået og er blevet idømt en bøde på 110 millioner kroner.

Katastrofalt med en interssekonflikt

Men Bech-Bruun hævder altså i landsretten, at der ikke er noget at komme efter med hensyn til inhabilitet. Ole Spiermann fra firmaet Bruun & Hjejle, der repræsenterer Bech-Bruun, stiller tirsdag spørgsmålene.

"Er der noget ekstra, du havde ønsket, at I havde gjort?"

"Nej. Jeg mener i virkeligheden, at vi gjorde væsentlig mere, end vi ville have gjort under normale omstændigheder."

"Vi var opmærksomme på, at det var en politisk ømtålelig sag. Derfor ville det være katastrofalt, hvis der var en interessekonflikt for os," siger Lars Lindencrone Petersen.

Andre i Bech-Bruun havde udarbejdet en såkaldt legal opinion til banken NCB i 2014. Det var rådgivning om risikoen for erstatning og straf på grund af bankens involvering i en transaktionsmodel knyttet til udbytteskat.

Lars Lindencrone Petersen fortæller, at han selvfølgelig har gjort sig tanker om, hvad han ville have gjort, hvis han havde kendt til det og også havde vist, at banken var politianmeldt.

"Så kunne vi jo ikke have drømt om at have budt på det," siger han.

Men han fortæller videre, at hvis han havde fundet en opinion, som ikke var ulovlig eller genstand for en undersøgelse, havde han ikke gjort noget ved det.

I Advokatnævnets afgørelse af, at Bech-Bruuns advokater var inhabile, er der også lagt vægt på, at det i juli 2017 – cirka et halvt år inden undersøgelsen var færdig – kom frem i offentligheden, at NCB var involveret i svindelsagen.

Lars Lindencrone fortæller også, at Bech-Bruun ikke fik nærmere indblik i de mistænkte for svindlen i udbyttesagen. Men de kendte gennem medierne til den hovedmistænkte Sanjay Shah, så ham søgte de på, uden at finde en interessekonflikt.

Sagen fortsætter onsdag, hvor Steffen Sværke fra Kammeradvokaten, der repræsenterer Skatteministeriet, kan stille spørgsmål til advokaten. Desuden er der en lang række andre retsmøder.

I skyggen af sagen om inhabilitet venter også et meget større retsopgør mellem advokatfirmaet og Skatteministeriet. Skatteforvaltningen mener, at Bech-Bruun skal betale 1,2 milliarder kroner på grund af rådgivningen af den tyske bank. Men den sag er altså endnu ikke kommet for retten.

Advokater i Bech-Bruuns udbyttesag uenige om tysk dokument

Bech-Bruun frygter sammenblanding af udbyttesager

Nu går første kapitel i Kammeradvokaten og Bech-Bruuns udbytteslagsmål i gang