Politiker dømt for injurier mod sin advokat

En strid mellem politiker og advokat er endt i en injuriesag og en klage til Advokatnævnet.
Jørn Rasmussen fik 65 personlige stemmer, da han stillede op til folketingsvalget i 2019 for Nye Borgerlige i Sjællands Storkreds. | Foto: Ernst van Norde
Jørn Rasmussen fik 65 personlige stemmer, da han stillede op til folketingsvalget i 2019 for Nye Borgerlige i Sjællands Storkreds. | Foto: Ernst van Norde

Beskyldninger mod advokat Bjarne Corvinius Klintbøl har ført til en injuriedom for politiker Jørn Rasmussen, der var kandidat for Nye Borgerlige ved folketingsvalget i 2019, skriver Sjællandske Medier.

Jørn Rasmussen mener, at Bjarne Corvinius Klintbøl ikke udførte sit arbejde godt nok, da han var advokat for politikeren i en sag, hvor Jørn Rasmussen i foråret nægtede at få tømt sin septiktank.

Jørn Rasmussen klagede til Advokatnævnet og langede ud efter Klintbøl i de lokale medier, og på den baggrund mente advokaten, at Jørn Rasmussen havde skadet hans omdømme og forretning.

Advokaten krævede 49.999 kr. i erstatning, men ved Retten i Nykøbing Falster er Jørn Rasmussen nu blevet dømt til at betale 15.000 kr. til Bjarne Corvinius Klintbøl. Samtidig har Advokatnævnet afvist klagen.

Jørn Rasmussen siger til Sjællandske Medier, at han vil appellere dommen, hvis det er muligt.

Borgmester vinder retssag mod utilfreds advokat

Utilfreds advokat stævner borgmester

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også